Grønlands Landsret har givet Tusass medhold i en erstatningssag mod et grønlandsk rederi efter en alvorlig skade på et undersøkabel. Afgørelsen fastslår ansvar og præciserer opgørelsen af erstatningsberettigede omkostninger, herunder udgifter til mobilisering, demobilisering og transit af reparationsfartøj inden for ansvarsbegrænsningen i søloven.
Sagens baggrund og bevis
Den 21. januar brød forbindelsen nord for Nuuk, da søkablet Greenland Connect North blev overrevet. Tvisten stod mellem kabelejeren og rederiet, hvis fartøj blev udpeget som skadevolder.
Retten i Grønland lagde til grund, at rederiets skib havde trawlet på tværs af kabelpositionen. Beviset bestod blandt andet af overvågnings- og positionsdata fra Arktisk Kommando. Dermed var både årsagssammenhæng og ansvar fastslået i første instans. Rederiet ankede kun tabsopgørelsen.
Erstatningsopgørelse og landsrettens begrundelse
Tusass krævede cirka 1 mio. SDR, svarende til rederiets begrænsede hæftelse efter søloven, og medtog mobilisering, demobilisering og transit som nødvendige udgifter ved den akutte reparation. Rederiet gjorde gældende, at der ikke var meromkostninger, fordi to andre kabelskader alligevel skulle udbedres.
Landsretten fandt ikke bevist, at Tusass allerede på skadetidspunktet havde besluttet samtidige reparationer af de øvrige skader i vinteren 2019. Tværtimod skulle de andre skader håndteres senere, når vejrforholdene var bedre. Reparationen af Greenland Connect North var dermed prioriteret og nødvendig på tidspunktet, og de nævnte udgifter var erstatningsberettigede. Resultatet blev fuldt medhold for Tusass inden for ansvarsbegrænsningen.
Afgørelsen understreger betydningen af dokumentation for beslutningstidspunkt og prioritering ved vurderingen af meromkostninger samt vægten af myndighedsdata i maritim bevisførelse. For rederier illustrerer den risikoen ved trawlfiskeri nær kabelbeskyttede områder og behovet for effektiv risikostyring.
