Hjemmelskravet

Id-kort på større byggepladser foreslås gjort obligatoriske for at bekæmpe social dumping. Modellen kritiseres for svag retssikkerhed, mulig konflikt med GDPR ved synlige personoplysninger og konkurrenceretlige risici. Der efterlyses klar hjemmel, dataminimering og ansvar for egen forsømmelse.

Lovforslag L 222 udvider forsvarsministerens hjemmel til at fravige regler for at accelerere forsvarsprojekter. Debatten kredser om retssikkerhed: ejendomsrettens beskyttelse, proportionalitet og domstolskontrol over for behovet for hurtig våbenproduktion.

Advokatrådet og Danske Advokater vil trimme L 222, som bemyndiger forsvarsministeren til at fravige lovgivning. De kræver bevaret klageadgang, skærpet parlamentarisk kontrol og anvendelse af anlægslove/særlove som hovedregel. Fravigelser bør kun ske ved strengt nødvendighed.

En borgerrettet retssikkerhedsventil foreslås i skatteretten, så Skattestyrelsen kan undlade beskatning, når resultatet er åbenbart urimeligt og strider mod lovens formål. Modellen spejler omgåelsesklausulen i ligningsloven § 3 og kan afværge sager om grundskyld, dobbeltskat og misbrug af værnsregler.

Vestre Landsret underkendte en udbygningsaftale efter planlov § 21 b og pålagde kommunen at tilbagebetale 6.125.000 kr. Afgørende var, at å-projektet var besluttet før kravet og ikke blev dyrere af planændringen. Sagen skærper kravene til dokumentation, kausalitet og frivillighed.

Vandforsyningsselskaber kan kun opkræve supplerende tilslutningsbidrag ved ændret anvendelse, hvis takstbladet indeholder en klar beregningsmetode eller opkrævningen godkendes konkret af kommunen. Ny dom samt praksis fra Højesteret og Miljø- og Fødevareklagenævnet skærper kravet.

Højesteret fastslår, at kommuner ikke er refusionspligtige for støtte ydet til borgere uden lovligt ophold. Serviceloven pålægger ikke kommunen forsørgelse i disse sager, og frivilligt ydet hjælp udløser ikke mellemkommunal refusion. Afgørelsen præciserer myndighedsansvaret.

En ny alliance vil styrke retssikkerheden i skatteretten med målrettede early warnings til Christiansborg. Fokus er urimelige renter ved omtvistede krav, risiko for trippelbeskatning og snæver adgang til genoptagelse, så lovgivning og praksis hurtigere kan justeres.

Bevarelsen af et samlet Justitsministerium får opbakning fra Advokatsamfundet, som advarer mod, at et særskilt sikkerhedsministerium kan forrykke balancen mellem effektiv kriminalitetsbekæmpelse og borgernes frihedsrettigheder, særligt ved brug af ansigtsgenkendelse.

Høringssvar kan konkret påvirke lovgivning. Ændringerne i koranloven viser betydningen: præcisering af kunstnerisk ytringsfrihed, klar afgrænsning af politiets indgreb til fuldbyrdet forbrydelse eller forsøg og mulighed for undladelse ved tvivl. Det styrker retssikkerheden.

En ny retssikkerhedsrapport fra Danske Advokater anbefaler bedre håndtering af fejl i digitale afgørelser, mere retshjælp til udsatte borgere, større forudsigelighed for virksomheder og mindre myndighedsskøn samt højere lovkvalitet med tidlig inddragelse og et muligt uafhængigt lovråd.

Barnets lov sænker partsalderen til 10 år, men eksperter advarer om øget kompleksitet og risiko for svækket retssikkerhed. Kritikken retter sig mod kommunal sagsbehandling, uklare regler og behov for stærkere tilsyn, klarere magtanvendelsesgrænser og bedre juridisk faglighed.

Højesteret ophævede en kendelse fra vurderingsmænd efter mark- og vejfredsloven og fastslog, at de ikke har hjemmel til at pålægge etablering af indhegning. Sagen kunne anlægges mod nævnet, da den vedrørte kompetence og ugyldighed, og omkostningerne skulle tilbagebetales.

Regeringen afviser et generelt retskrav på kompensation ved fremtidige nedlukninger og henviser til behovet for fleksibilitet. Advokatsamfundet og Justitia efterlyser derimod en lovfast proces med klare aktiveringskriterier, høring og klageadgang. Et beslutningsforslag er varslet.

En byret har afskåret Gældsstyrelsen fra at modregne udbetalingen af et rentefrit momslån i ejerens personlige skatterestancer. Retten lagde vægt på ordningens likviditetsformål. Virksomheder bør kritisk gennemgå modregninger og overveje genoptagelse, hvis grundlaget er tvivlsomt.

Landsskatteretten underkendte Gældsstyrelsens afslag på delvis eftergivelse af offentlig gæld efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 2, nr. 4. Afgørelsen fastslår, at privat/offentlig gæld og tvangsafdrag ikke må tillægges afgørende vægt, og at betalingsevne og forsørgelse skal indgå.