Landsbyggefonden

Kommunerne får udvidet kompetence i sager om almene boliger, mens nye bekendtgørelser ændrer tilskud og grundkøbslån. VBA skærper materiale- og dokumentationsansvar, og Højesteret samt Klagenævnet præciserer krav til aktindsigt, frister og databeskyttelse. Datatilsynet strammer CCTV-praksis.

Ny lovpakke for almene boliger indfører højprisordning i dyre byområder, forenkler kommunale godkendelser og udvider støtte- og låneordninger, bl.a. til seniorbofællesskaber og omdannelse af erhverv til boliger – uden at øge beboerbetalingen.

Sideaktivitetsbekendtgørelsen giver almene boligorganisationer mulighed for at drive kvartershuse som åbne mødesteder. Artiklen gennemgår grænserne for aktiviteter, forskellen på midlertidig og permanent udlejning samt valg af samarbejds- og ejerstruktur.

Lovudkastet om almenboligloven og almenlejeloven mødes med grundlæggende opbakning, men tre retlige knaster står ud: behov for udvidet klageadgang ved større kommunale beføjelser, klar statsretlig hjemmel ved overførsel af bundne midler og saglighed i et 55+ alderskrav.

Ny beløbsgrænse i servicelovens fritvalgsordning skærper takstkontrollen, mens en række bekendtgørelser ændrer regler om almene boliger, finansiering og friplejeboliger. Aktuel praksis spænder fra hævd og pant til ABT 18, kommunalfuldmagt og annullation i udbud.

Fra 1. juli træder et samlet regelsæt i kraft for friplejeboliger, kommunale afregninger og certificering. Ejendomsskat og tinglysning justeres, og Datatilsynet skærper vejledninger. Afgørelser om lejeret, udbud og entreprise præciserer centrale pligter og beviskrav.

Fra 1. juli 2025 kan støttede friplejeboliger kun sælges til anden anvendelse, hvis sælger dokumenterer forgæves forsøg på overdragelse til fortsat drift. Godkendelse fra Social og Boligstyrelsen består, mens prisreglen i § 74 og afregning med Landsbyggefonden bevares.

Opdaterede lister over udsatte boligområder skærper kravene til almene boligorganisationer og kommuner: strammere udlejning og anvisning, udviklingsplaner med 40 %-loft for almene familieboliger i omdannelsesområder samt risiko for afviklingspåbud og ekspropriation ved manglende efterlevelse.

Fortætning i almene boligområder bliver et nøglegreb, når dyre byggeretter og få grunde begrænser nybyggeri. Kommunal godkendelse, korrekt værdiansættelse og adskillelse af økonomier er centrale, mens grundkøbslån og fortætningsbidrag kan styrke projektets finansiering.

Boligorganisationer skal fremover have en formel investeringsstrategi og kan placere op til 30 procent i aktier og virksomhedsobligationer via UCITS. Samtidig skærpes åbenheden om vederlag i kontoplanen. Ændringerne øger administrationen og kan aktualisere bestyrelsesvederlag.