Planklagenævnet

Danske Advokater støtter en hurtigere udbygning af brintinfrastrukturen fra Esbjerg mod den tyske grænse, men advarer mod § 11 i udkastet til brintaccelerationslov, der kraftigt indskrænker klageadgangen. Organisationen foreslår en forenklet, hurtig administrativ klageproces som alternativ til domstolene.

Fra 1. juli 2025 får Energiklagenævnet udvidede beføjelser, faste tidsmål og pligt til at afgrænse prøvelsen i vind- og solcellessager. Formanden kan afvise formelt mangelfulde klager og sætte stramme frister. Klager skal først remonstrere, og domstolsprøvelse sker inden seks måneder.

Erhvervsstyrelsen åbner One stop shop, der samler myndighedsprocesser for nye og udvidede produktionsanlæg. Optagne projekter får en koordinator og en samlet godkendelsesplan med sagsbehandlingslofter. Adgang gives bl.a. ved statslige tilladelser, NZIA, CRMA eller placering i industripark.

Revisionen af Fingerplanen kan åbne for byudvikling i ydre by og stationsnære områder, men uden kommune og lokalplan sker intet før tidligst 2026. Prioritér planretlig due diligence, SMV og VVM, risikodeling i aftaler samt tidlig kommunedialog for at sikre realiserbare projekter.

Overstiger acontosalær beløbsgrænsen i retsplejeloven § 389, stk. 3, kan advokaten kære uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. Højesteret afskar anvendelsen af § 389 a og hjemviste til landsretten. Afgørelsen påvirker salærstrategien i langvarige sager.

Planklagenævnet skærper kravene til kommuners håndtering af støj i lokalplaner. Bygherrer får et udtalt ansvar for at dokumentere effektiv støjisolering, og ugyldige planer kan udløse lovliggørelsespåbud og erstatningskrav. Frister på seks måneder, tre og ti år er centrale.

Kommuner kan dispensere fra lokalplaner for mindre afvigelser i omfang, udformning og placering, men ikke fra planens principper. Naboindsigelser vægter, men kan ikke alene begrunde forskelsbehandling. Se processen, rettigheder og klagemuligheder her.

Højesteret fastslår, at en privatperson uden ejerskab eller erhverv i planområdet ikke havde tilstrækkelig retlig interesse til at klage over en lokalplan og kommuneplantillæg. Deltagelse i høringsprocessen giver ikke i sig selv klageadgang efter planloven og Aarhuskonventionen.

EU-taksonomien, ændringer i planloven og en ny bekendtgørelse i høring strammer rammen for solcelleprojekter. Kommunerne får minimumskrav til afstand og hensyn, kystnære placeringer begrænses, og EU’s nødforordning giver midlertidige tidsfrister i tilladelsesprocessen.

Projekter i landzone kræver som udgangspunkt kommunal tilladelse efter planloven. Oversigten præciserer, hvilke aktiviteter typisk udløser krav, hvornår undtagelserne kan bruges, og hvordan lokalplanpligt og anden regulering som byggelov og naturbeskyttelse spiller ind.

Højesteret fastholder, at sag om Nyborg Kommunes udpegning til Grønt Danmarkskort ikke henvises til landsretten som første instans. Betingelserne i retsplejeloven § 226 var ikke opfyldt, blandt andet fordi en parallel sag mod Planklagenævnet om samme udpegninger verserer.