Højesteret afskar Procesbevillingsnævnets gatekeeper-rolle ved acontosalær: Kære kan ske frit, når beløbet overskrider grænsen i retsplejeloven § 389, stk. 3. Dermed tilsidesatte Højesteret Østre Landsrets afvisning og fastslog, at den generelle kærebegrænsning i § 389 a ikke finder anvendelse, når spørgsmålet angår salær.
Hvad betyder dette i praksis?
Højesteret sidestiller en afgørelse om acontosalær med en afgørelse efter § 334, stk. 4, eller i hvert fald med endeligt salær. Konsekvensen er klar: Overstiger acontosalæret beløbsgrænsen i § 389, stk. 3, kan advokaten kære byrettens afgørelse uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Det ændrer håndteringen af salær i langvarige sager og bør indgå i processtrategien.
- Afklar først, om spørgsmålet er salær og dermed falder uden for § 389 a.
- Kontrollér om beløbet overstiger grænsen i § 389, stk. 3.
- Indgiv kære uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis grænsen er overskredet.
- Henvis til § 334, stk. 4, for at underbygge acontosalærets karakter.
Sagen udsprang af byrettens tilkendelse af 100.000 kr. i acontosalær til beskikket advokat for Amager Fælleds Venner. Østre Landsret afviste kære, men Højesteret hjemviste til realitetsbehandling ved landsretten. Læs kendelsen: Læs Højesterets afgørelse i sag BS-30415/2024-HJR (pdf)
