Retspraksis EU

EU-Domstolen slår fast, at transport mellem et fast mødested og skiftende arbejdssteder udgør arbejdstid for medarbejdere uden fast arbejdssted. Afgørelsen skærper kravene til tidsregistrering, hviletid og 48-timersreglen og kalder på justering af arbejdsgiveres politikker.

EU-Domstolen fastslår, at arbejdsgiveres forbud mod indirekte handicapdiskrimination og pligt til rimelige tilpasninger også omfatter medarbejdere, der hovedsageligt plejer et barn med handicap. Afgørelsen skærper kravene til fleksibel arbejdstid og omplacering med forbehold for uforholdsmæssig byrde.

EU-Domstolen fastslår, at pseudonymiserede data ikke nødvendigvis er personoplysninger for modtageren, hvis reidentifikation ikke er realistisk. Afgørelsen kan lette dataudveksling, men kræver streng nøgleadskillelse, stærk kryptering og dokumenteret risikovurdering.

Retten i EU afviser annullationssøgsmål og opretholder EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse for USA. DPRC anses som uafhængig, og amerikansk ret gav ved vedtagelsen et i det væsentlige tilsvarende beskyttelsesniveau. Overførsler kan fortsætte under Data Privacy Framework.

EU-Domstolen præciserer, at en dominerende platforms afslag på interoperabilitet kan være misbrug efter TEUF art. 102, selv uden absolut nødvendighed. Kun dokumenterede hensyn til sikkerhed, integritet eller teknisk umulighed kan retfærdiggøre afslag. Afgørelsen skærper krav til adgangspolitikker.

EU-Domstolen frifinder Intel for loyalitetsrabatter og fastholder en effektbaseret tilgang under TEUF art. 102. Kommissionen skal anvende AEC-vurdering og bevise udelukkelsesegnethed ud fra bl.a. markedsdækning, betingelser og varighed. Sporet om direkte begrænsninger verserer fortsat.