EU-Domstolen fastslår, at en selvstændig erhvervsdrivende kan være omfattet af beskæftigelsesdirektivet, når forholdet har karakter af reel og stabil beskæftigelse. Et afslag på at indgå eller forny kontrakter begrundet i seksuel orientering kan dermed udgøre ulovlig diskrimination på linje med afskedigelse.
EU-Domstolens afgørelse
Sagen vedrørte en polsk selvstændig, der i flere år leverede audiovisuelt arbejde til et statsligt tv-selskab. Kort efter offentliggørelsen af en musikvideo med budskab om tolerance annullerede selskabet hans vagtplan og afslog at indgå nye kontrakter. Den nationale domstol forelagde spørgsmålet, om direktivet også beskytter selvstændige i sådanne situationer, samt om polsk ret, der undtager valg af medkontrahent fra ligebehandling, er forenelig med EU-retten.
Domstolen understregede, at beskæftigelsesdirektivet ikke er begrænset til arbejdstagere. Formålet er at fjerne diskriminationsbaserede hindringer for adgang til indtægtsgivende arbejde – uanset den retlige form. Når en beslutning om ikke at indgå eller forny kontrakter reelt medfører et ufrivilligt ophør af den pågældendes erhvervsudøvelse, kan den sidestilles med en afskedigelse og være omfattet af begrebet ansættelses- og arbejdsvilkår.
Afgrænsning af direktivets anvendelsesområde
Ikke al virksomhed falder ind under direktivet. Ren levering af varer eller tjenesteydelser uden personlig arbejdsindsats og uden et stabilt retsforhold er som udgangspunkt uden for rækkevidde. For at være omfattet kræves, at den selvstændige udøver en reel og faktisk beskæftigelse, personligt og regelmæssigt, til fordel for en modtager og som grundlag for indkomst.
I den konkrete sag forelå et vedvarende samarbejde, personlig udførelse og økonomisk afhængighed af ydelsen. Både annulleringen af vagtplanen og afslaget på nye kontrakter påvirkede den selvstændiges adgang til at udøve erhverv og hans arbejdsvilkår. Polsk lovs undtagelse for frit valg af medkontrahent kunne ikke begrunde forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.
Betydning for dansk ret
Dansk ret implementerer beskæftigelsesdirektivet gennem forskelsbehandlingsloven, som primært beskytter arbejdstagere i ansættelsesforhold. Afgørelsen rejser derfor spørgsmålet, om – og i hvilket omfang – selvstændige i kontraktlignende relationer skal have en tilsvarende beskyttelse ved afslag på indgåelse eller fornyelse af samarbejdsaftaler.
Indtil der sker lovændring eller afklaring i praksis, bør både offentlige og private ordregivere sikre, at udvælgelse og fravalg af selvstændige ikke sker på ulovlige diskriminationsgrundlag. Kontrakt- og indkøbsprocedurer bør tilpasses, så kriterier og beslutninger kan dokumenteres og begrundes sagligt for at efterleve EU-retten.
