EU-Domstolen fastslår, at operatører af onlinemarkedspladser i visse tilfælde kan hæfte for tredjeparts varemærkekrænkelser. Kernen er, om en almindeligt oplyst og rimeligt opmærksom bruger kan få indtryk af, at varerne udbydes af platformen selv. Hvis platformens udformning udvisker sondringen mellem egne og eksterne tilbud, kan operatøren anses for selv at gøre brug af det pågældende varemærke.
Retsgrundlag og præmisser
Domstolen bygger videre på tidligere praksis, herunder C-324/09, hvor det blev fastslået, at det ikke i sig selv er varemærkebrug blot at muliggøre henvisninger til varemærker. Den nye afklaring retter fokus mod platformens konkrete rolle og præsentation: En ensartet opsætning af annoncer, anvendelse af platformens eget logo ved tredjepartsopslag og tilbud om logistik- og opbevaringsydelser kan tilsammen skabe et indtryk af, at varerne kommer fra platformoperatøren.
Det afgørende kriterium er, om der er klar og tydelig skiltning af tredjepartssælgeres tilbud. Manglende differentiering kan medføre, at operatøren anses for at have en aktiv rolle, hvilket svækker værnet efter e-handelsdirektivets hostingansvar og kan udløse ansvar efter varemærkeretten. Den konkrete skyldvurdering beror fortsat på nationale domstole, men præmisserne peger på en skærpet risikoprofil for integrerede markedspladser.
Konsekvenser og anbefalinger
For rettighedshavere letter dommen håndhævelsen ved at muliggøre direkte krav mod større platforme frem for at forfølge mange enkeltstående sælgere. Samtidig skærpes incitamentet for platforme til aktivt at forebygge og afhjælpe varemærkekrænkelser.
Platforme bør derfor: sikre tydelig markering af tredjepartsudbud, differentiere layout for egne og eksterne varer, undlade at placere eget logo ved tredjepartsannoncer og gennemgå logistik- og præsentationsydelser, så de ikke skaber vildledende oprindelsesindtryk. Supplerende tiltag omfatter klar notice- og fjernelsesprocedure, kontraktlige krav til sælgere samt løbende kontrolforanstaltninger.
