European Law Institute (ELI) udvider sin tilstedeværelse i Norden med en ny hub, der skal styrke det nordiske bidrag til EU’s lovgivningsarbejde og sikre en tættere dialog mellem forskere, praktikere og beslutningstagere. Initiativet hviler på ELI’s uafhængige ekspertrolle i at kvalificere lovkvalitet, fortolkning og harmonisering på tværs af europæiske retstraditioner.
ELI som uafhængig ekspertpartner
ELI følger EU-Kommissionens arbejde tæt og afgiver høringssvar til lovforslag og politiske initiativer på tværs af både privat- og offentligretlige områder. Organisationen samler akademikere, dommere og praktiserende jurister fra hele Europa og inddrager derudover perspektiver fra myndigheder, interesseorganisationer og virksomheder. Målet er praksisnære anbefalinger, der kan anvendes direkte i den lovgivningsmæssige værktøjskasse.
ELI’s udtalelser indgår i den bredere europæiske høringsproces og har bidraget til dialogen med EU-Kommissionen samt til forståelsen af EU-retten ved EU-Domstolen. Kombinationen af faglig dybde og geografisk bredde gør netværket velegnet til at teste forslag mod forskellige retlige traditioner, hvilket mindsker implementeringsrisici og understøtter ensartet anvendelse i medlemsstaterne.
Selv om ELI delvist finansieres af offentlige midler, arbejder netværket uafhængigt af politiske interesser. Tyngden er på dokumenteret analyse og komparativ metode, så anbefalinger kan bruges i lovforberedelsen og understøtte en mere smidig implementering i medlemsstaterne.
Nordisk hub: formål og organisering
Den nye nordiske hub er forankret i Danmark og skal koordinere nordiske perspektiver i ELI-regi. Tanken er at supplere de traditionelle nordiske fagfora med en mere systematisk adgang til ELI’s projekter og arbejdsgrupper, herunder udpegning af eksperter til høringssvar og udviklingsprojekter. Hubben kan dermed fungere som indgang for nordiske jurister, der vil omsætte forskning og praksis til konkret regulatorisk input.
Hubben er tværfaglig og favner hele retsområdet. Det kræver en struktureret tilgang til prioriteter og arbejdsformer, så ildsjæle kan drive de første aktiviteter, mens netværket gradvist opbygges. Et centralt sigte er gensidig læring: at nordiske løsninger bringes i spil i EU-sammenhæng, og at erfaringer sydfra inspirerer til nye metoder i nordisk ret.
Hubben fokuserer i første omgang på at skabe rammer for samarbejdet og at tilknytte relevante eksperter. Tre hovedspor er identificeret som afsæt for det videre arbejde:
- Styrke nordisk deltagelse i ELI-projekter og EU-høringer.
- Udbrede nordiske reguleringsløsninger, hvor de kan skabe værdi i EU.
- Systematisk videndeling via møder, webinarer og temagrupper.
Nordiske retskulturer betoner ofte pragmatiske standarder, mens flere kontinentale systemer foretrækker detaljerede regler. Ved at koble tilgange kan hubben fremme løsninger, der kombinerer fleksibilitet i praksis med den præcision, der sikrer ensartet håndhævelse på tværs af grænser.
Temaer og næste skridt
Digitalisering og kunstig intelligens er oplagte temaer, hvor ELI allerede har aktiviteter, og hvor nordiske miljøer historisk har været mere tilbageholdende i visse formueretlige discipliner. Et styrket engagement kan bidrage til mere robuste og teknologineutrale regler samt afklaring af ansvar, datastyring og etiske standarder. Også den grønne omstilling og forbrugerbeskyttelse nævnes som områder, hvor nordiske input kan kvalificere den europæiske regulering.
Arbejdsformen er fleksibel: ELI afholder årlige møder i Wien, mens projekter drives i arbejdsgrupper med løbende inddragelse af relevante interessenter. Bidrag kan ydes på flere niveauer, fra projektledelse til medlemskab af advisory boards. Ambitionen er at skabe et uforpligtende, men professionelt forum, hvor evidensbaserede anbefalinger kan få reel indflydelse på kommende forordninger, direktiver og retspraksis, samtidig med at nordiske jurister holder fingeren på pulsen i EU-retten.
Et aktuelt eksempel er forbrugerbeskyttelse, hvor ELI har leveret input til kommende tiltag. Den nordiske hub skal pege på relevante eksperter og sikre, at regionale erfaringer bringes ind tidligt i høringsforløb, så reglerne bliver anvendelige i nordisk kontekst.
