Konfiskation af firmabiler ved vanvidskørsel kan ramme arbejdsgivere hårdt. Risikoen omfatter også leasede køretøjer og biler stillet til rådighed af tredjemand, og gælder uanset om kørslen sker i arbejdstid eller fritid.
Arbejdsgiverens risiko og præmisser for konfiskation
Efter praksis kan virksomheden undgå konfiskation, hvis den sandsynliggør, at den ikke vidste og heller ikke kunne eller burde vide, at føreren ville begå vanvidskørsel.
Derudover skal virksomheden kunne dokumentere, at alle rimelige foranstaltninger er truffet for at beskytte den økonomiske position, når biler overlades til medarbejdere eller andre. Dokumentation og opfølgning har afgørende betydning i en sag ved domstolene.
Praktiske tiltag til at begrænse risikoen
Virksomheder bør have skriftlige, kendte og håndhævede regler for brug af køretøjer. Reglerne skal adressere udlån, adfærd i trafikken og konsekvenser ved overtrædelser, samt gælde for alle, der har adgang til at køre virksomhedens biler.
For at styrke bevispositionen og forebygge misbrug kan følgende tiltag indgå i bilpolitik og personalehåndbog:
- Indsæt i ansættelseskontrakt eller bilaftale en klar friholdelsesklausul ved vanvidskørsel.
- Indhent en underskrevet tro og love erklæring om kendskab til reglerne og afståelse fra vanvidskørsel.
- Angiv udtrykkeligt mulige ansættelsesretlige konsekvenser ved overtrædelser.
- Etabler løbende kontrol og dokumenter overholdelse af reglerne.
- Foretag relevante baggrundstjek af nye chauffører, herunder historik for alvorlige færdselsforseelser.
Almindelige færdselsforseelser og bøder
Ud over vanvidskørsel bør politikken fastlægge, at hastighedsovertrædelser og parkeringsafgifter betales af føreren, ikke virksomheden. Klare betalingsregler mindsker tvister og utilsigtet hæftelse.
En ensartet, dokumenteret praksis – fra kontrakter til kontrol – øger chancen for at undgå konfiskation og reducerer den samlede juridiske og økonomiske risiko ved brug af firmabiler.
