Advokaters tavshedspligt er under pres fra udvidede indberetningskrav i EU og national regulering. Når fortroligheden udhules, risikerer klienter at tøve med at dele oplysninger, og det kan svække retten til et effektivt forsvar og en retfærdig rettergang.
Tavshedspligt og retssikkerhed
Advokaten er uafhængig og loyalt forpligtet til klientens interesser. Fortrolighed mellem advokat og klient er beskyttet af bevisforbud og anses som en grundforudsætning for retssikkerheden. Efter EMRK art. 6 er retten til en fair trial central, og tavshedspligten understøtter denne beskyttelse.
Advokater må ikke medvirke til ulovligheder. Spørgsmålet er derfor ikke, om kriminalitet skal bekæmpes, men hvordan regler udformes, så de er nødvendige og proportionale uden at omdanne advokaten til myndighedens forlængede arm.
EU-krav og indberetninger
Hvidvaskregler og tiltag mod terrorfinansiering pålægger advokater skærpede KYC- og rapporteringspligter. Særligt DAC6 har flyttet grænsen ved at udløse indberetning om fuldt lovlige, grænseoverskridende skattearrangementer, hvilket skaber usikkerhed om, hvornår fortrolighed består.
Den regulatoriske udvikling bør præcisere undtagelser, sikre klare snitflader for tavshedspligt og indføre risikobaserede, målrettede forpligtelser. En sådan afbalancering beskytter både samfundets interesse i effektiv kontrol og borgernes krav på fortrolig rådgivning.
Debatten er aktuel i europæisk sammenhæng, hvor CCBE fremhæver nødvendigheden af at værne om advokat-klient fortrolighed. Et vedholdende fokus på proportionalitet og retlige garantier er afgørende for at bevare tilliden til advokatstanden og retssystemet.
