Omlægning af LL § 16 E fra brutto- til nettoprincip
Regeringen har fremsat lovforslag om at ændre ligningsloven § 16 E, så beskatning af aktionærlån ikke længere sker efter det kritiserede bruttoprincip. Forslaget indfører en skattemæssig mellemregningskonto, der skal sikre en opgørelse efter et nettoprincip, hvor der kun sker beskatning én gang af det højeste nettoudtræk.
Efter forslaget påvirker tilbagebetalinger fortsat ikke selskabets skattepligtige indkomst, men de modregnes ved aktionærens opgørelse, så allerede beskattede beløb ikke genbeskattes ved efterfølgende hævninger. Ændringen foreslås at finde anvendelse for lån ydet den 1. januar 2026 eller senere.
Ingen tilbagevirkende kraft
Lovforslaget lægger ikke op til retroaktiv virkning. Dermed fastholdes den hidtidige, ofte hårde, bruttoopgørelse for historiske lån, selv om samme situation fremover vil blive opgjort nettorigtigt via mellemregning. Dette skaber en klar skillelinje mellem gamle og nye lån.
Begrundelsen er at opretholde reglernes formål: at aktionærlån ikke må fungere som skattefrit alternativ til løn eller udbytte. Ifølge bemærkningerne opnås dette formål også under nettoprincippet, fordi kun nye, ikke tidligere beskattede lån udløser beskatning.
Baggrund i praksis og formålsfortolkning
Højesteret fastslog i SKM2022.431.HR, at den gældende § 16 E efter ordlyd og forarbejder hjemlede beskatning efter bruttoprincippet, også hvor tilbagebetalte beløb senere blev hævet på ny. Dommen byggede blandt andet på ministeriets høringsmateriale og understregede, at dobbelt- eller multibeskatning var forudset og accepteret.
Skatteministeriets nuværende udmelding om, at formålet er opfyldt ved enkel beskatning af det højeste nettoudtræk, peger på en materiel afgrænsning af formålet, der harmonerer med en mellemregningsmodel. Den foreslåede lovændring justerer dermed retstilstanden for fremtiden, men efterlader tidligere sager under den gamle metode.
Praktiske konsekvenser og næste skridt
For selskaber og kapitalejere betyder forslaget, at fokus fremadrettet bør være på korrekt løbende afstemning og dokumentation af mellemregningskonti. En præcis registrering af hævninger og tilbagebetalinger bliver central for at identificere nettoudtrækket og undgå unødig beskatning.
Derudover bør eksisterende strukturer for kapitalejerlån og udlodningspolitik gennemgås med henblik på periodisering omkring ikrafttrædelsen. Selvom forslaget endnu kan ændre sig under den politiske behandling, giver kursen mod nettoprincippet et klart pejlemærke for planlægning og risikostyring frem mod 2026.
