Folketingets lovprogram for 2025/2026 markerer en bred opdatering af centrale retsområder med vægt på retssikkerhed, databeskyttelse og anvendelse af ny teknologi. Flere forslag har direkte betydning for myndigheders beføjelser, borgernes rettigheder og erhvervslivets compliance-krav.
Overordnede temaer
Retssikkerheden løftes frem som gennemgående hensyn i forslag om sikkerhed, demokrati og ytringsfrihed, herunder regulering af Politiets Efterretningstjeneste. Balancen mellem effektiv myndighedsudøvelse og proportional beskyttelse af privatliv fremhæves som afgørende.
På databeskyttelsesområdet varsles flere tiltag, der udvider hjemler til indhentning og behandling af personoplysninger. Det udløser behov for klare formålsangivelser, lovlige behandlingsgrundlag og styrkede kontrolmekanismer, så grundlæggende rettigheder efter GDPR og EMRK respekteres.
Særlige materielle ændringer
Inden for ansættelsesretten er det bemærkelsesværdigt, at national implementering af løngennemsigtighedsdirektivet endnu ikke er programsat, trods forventet ikrafttræden i 2026. Til gengæld indeholder programmet reformspor for beskæftigelsesindsatsen og ændringer i forsørgelsesydelser, som vil påvirke arbejdsgivere og kommunal praksis.
På arveretten foreslås afskaffelse af tillægsboafgiften ved arv til søskendes børn, hvilket kan forenkle skiftet og reducere boets likviditetsbelastning. For fast ejendom prioriteres en ny ekspropriationslov og kodificering af procesreglerne, hvilket kan øge forudsigelighed i sager om indgreb i ejendomsretten.
Forslag på forsikrings- og erstatningsområdet retter fokus mod forenkling af offererstatning og en ny model for egetbidrag i patienterstatningssager. Målet er smidigere sagsgange og mere gennemsigtighed for skadelidte, uden at svække incitamenter til forebyggelse.
Hvidvaskområdet følges tæt, særligt forventede justeringer af krav til identitetsoplysninger fra juridiske personer efter hvidvasklovens § 38 b. Eventuelle lempelser vil skulle afbalanceres mod risikobaseret kundekendskab og effektiv finansiel overvågning.
Insolvensretten adresserer kuratorudpegning, habilitet og øget digitalisering af behandlinger, hvilket kan styrke transparens og effektivitet. På forbruger- og markedsføringsområdet lægges op til yderligere beskyttelse, herunder opdaterede standarder for digital handel.
IT-retten påvirkes af den europæiske AI-forordning og hjemmel til brug af kunstig intelligens i ældreplejen. Det kræver tydelige rammer for ansvar, risikostyring, dataminimering og audit, så både sikkerhed og etiske standarder efterleves. Implementering kræver klare konformitetsvurderinger, tilsyn og dokumentation gennem hele livscyklussen.
Familieretten indeholder et forslag om at kunne pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet. Tiltaget kan ændre myndighedssamspil, partsrettigheder og klageadgang, og stiller krav om præcise sagsbehandlingsregler, dokumentation og klar kompetencefordeling for at sikre både effektivitet og retssikkerhed.
På selskabs- og fondsretten følges revision af fondslovgivningen og mulige lempelser for erhvervsdrivende fonde. Ændringerne aktualiserer governance-spørgsmål om bestyrelsesansvar, uafhængighed, risikostyring og rapportering, og bør afstemmes med kapitalmarkedsregulering og hensynet til SMV’ers adgang til finansiering.
Procedureregler og konkurrencenære forhold
Retsplejeloven foreslås ændret med sigte på en mere effektiv straffesagskæde. Dertil kommer initiativer rettet mod uro i forbindelse med fodboldarrangementer, som kan føre til skærpede ordens- og strafprocessuelle reaktionsmuligheder.
Konkurrenceret og udbudsregler berøres gennem forenkling af bygge- og anlægsopgaver under EU’s tærskelværdi samt justering af kontraktkrav og udelukkelsesbestemmelser. For selskabs- og finansieringsretten peges der på lempelser for erhvervsdrivende fonde og styrkelse af kapitalmarkederne med bedre kapitaladgang for SMV’er.
Skatteområdet omfatter fortsatte tiltag om ejendomsvurdering og ejendomsbeskatning. Samlet set fastholder programmet et højt reformtempo, men forudsætter præcise lovmotiver, konsekvensvurderinger og tydelig sammenhæng mellem hjemmel, formål og indgreb.
Lovprogrammet kan læses i fuld længde på Statsministeriets hjemmeside via lovprogrammet for folketingsåret 2025-2026 på stm.dk. Se også bemærkninger og tidsplaner i de enkelte ministeriers nærmere udmøntninger.
