Del 1: Hvornår kan ordregiver anvende en ikke-lineær pointmodel?
Klagenævnet for Udbud accepterer en ikke-lineær prisscoring i et udbud med forhandling, fordi den konkrete fordeling af tilbud og vægtning respekterede prisens betydning. Afgørelsen skærper kravene til klar metodebeskrivelse, simulering og risikostyring ved valg af evalueringsmodel.
AS
Anne Bergholt Sommer
CA
Carsten Sommer Andersen
AN
Anders Birkelund Nielsen
+6
Tanja Goth-Eriksen
Jesper Strøh
Christoffer Goul Kilinç Andersen
Cindy Thorhauge
Sofie Fischermann
Sandra Bang

Klagenævnet for Udbud har godkendt anvendelsen af en ikke-lineær pointmodel ved prisscoring i et udbud med forhandling om et it-system, men kun under de konkrete omstændigheder. Pris udgjorde 25 % af vægtningen, der var kun to endelige tilbud, og modellen afspejlede efter nævnets vurdering prisspredningen tilstrækkeligt. Afgørelsen bekræfter ordregivers vide skøn ved valg af evalueringsmetode, men markerer samtidig den metodekritiske grænse: Modellen må ikke udhule den fastsatte vægtning eller gøre pris underordnet i strid med de angivne procenter.

Kernen i afgørelsen

Ordregiver anvendte en skaleringsformel, hvor laveste pris gav maksimumpoint, og øvrige priser blev relativt omregnet på en 0–8-skala. Modellen kan håndtere stor spredning, men medfører typisk mindre pointspring ved høje prisafvigelser end ved små afvigelser. Det tabende bud havde lavest pris og fuldt prispunkt, men det vindende bud hentede point på kvalitetskriterierne og blev samlet bedst.

Klagenævnet lagde vægt på, at metoden var klart beskrevet, og at prisvægtningen reelt blev respekteret i situationen med to tilbud og beskeden prisspredning. Nævnet understregede dog, at ikke-lineære modeller generelt tenderer til at favorisere tilbud med højere pris og kvalitet, og at egnetheden altid beror på de indkomne tilbuds fordeling.

Retslige rammer og praksis

Efter udbudsloven påhviler det ordregiver at sikre, at den valgte evalueringsmodel er egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud og til at afspejle den annoncerede vægtning, jf. ligebehandling og transparens, herunder udbudsloven § 160. En klar metodebeskrivelse er nødvendig, men ikke tilstrækkelig, hvis modellen materielt forrykker vægtningen.

Praksis viser en to-leddet test: Er der en metodefejl, og har den konkret medført, at modellen var uegnet. I RenoNorden-kendelsen blev en lignende model tilsidesat, mens modellen blev accepteret i Dubex-sagen. I e-Boks-sagen fremhæves behovet for konkret egnethed. Den aktuelle kendelse følger linjen: Ingen tilsidesættelse uden konkret uegnethed. Læs kendelsen hos Klagenævnet for Udbud.

Læs afgørelsen her..

Praktiske implikationer

Afgørelsen legitimerer ikke-lineære prispointmodeller i snævre situationer, men den øger kravene til metodevalg, dokumentation og risikostyring. Ordregivere bør stressteste modellen op mod forventede scenarier og overveje, om en lineær model eller et prisspænd bedre sikrer overensstemmelse med den annoncerede vægtning.

For at reducere klagerisikoen kan ordregivere med fordel dokumentere overvejelserne bag metodevalget og gennemføre simuleringer. Følgende tiltag kan skabe større robusthed:

  1. Forhåndssimuleringer med forskellige prisspredninger og antal tilbud.
  2. Klar redegørelse i udbudsmaterialet for, hvordan prisforskelle omsættes til point.
  3. Overvejelse af fallback-modeller, hvis de faktiske tilbud afviger markant fra forventningerne.
Relaterede artikler
Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.