En nylig norsk dom viser, at en sen og upræcis reklamation i et IT-projekt kan afskære kunden fra at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Retten gav leverandøren medhold og pålagde kunden at betale forfaldne fakturaer med renter og sagsomkostninger.
Reklamation og præklusion
Kunden konstaterede tekniske problemer, standsede betalingerne og udtrykte generel utilfredshed, men fremsatte først en konkret, skriftlig reklamation efter flere måneder. Retten fandt reklamationen for sen. Formålet med reklamationspligten er, at leverandøren straks får mulighed for afhjælpning og kan sikre bevis for løsningens tilstand på det relevante tidspunkt. En afventende strategi må ikke give kunden en taktisk fordel.
Afgørelsen bekræfter, at reklamationen skal være hurtig, konkret og dokumenteret. Generel utilfredshed eller betalingsstop opfylder sjældent kravene. Den praktiske konsekvens er, at indsigelser mod ydelsen kan prækluderes, og at krav om ophævelse og tilbagebetaling derfor ikke kan gennemføres.
Indsats- kontra resultatforpligtelse
Aftalegrundlaget var den norske stats standardaftale for konsulentydelser (SSA-B enkel) med uklart leveringsomfang og uden fast leveringstidspunkt, og leverandøren havde afvist fast pris. Retten lagde vægt på, at der var tale om en indsatsforpligtelse: leverandøren skulle udvise professionel omhu, men bar ikke risikoen for et bestemt slutresultat.
At løsningen ikke fungerede fuldt ud indebar derfor ikke i sig selv misligholdelse. Vurderingen af forpligtelsestypen beror på kontraktens ordlyd, betalingsmodel og parternes samarbejde. Klart definerede funktionskrav og leverancebeskrivelser er afgørende, hvis et resultatansvar ønskes.
Praktiske pointer
Parter i længerevarende IT-projekter bør etablere faste procedurer for fejlmelding, løbende dokumentation af fremdrift og præcise reklamationsfrister. Det reducerer tvister og sikrer bevis.
Kontrakter bør tydeligt fastlægge, om der er tale om indsats- eller resultatforpligtelse, herunder afregningsmodel, scope og afhjælpningsmekanismer. Det giver forudsigelighed om ansvar og retsfølger.