Bæredygtig skibsophugning rykker op på den regulatoriske dagsorden. Danmark har styrket kapaciteten og profilerer sig som foregangsland, men priser på stål holder fortsat liv i ophugning i Fjernøsten. Samtidig skærper EU-regler, internationale standarder og kunderelaterede ESG-krav incitamentet til at vælge godkendte værfter og dokumentere forsvarlige processer.
Regulering
EU’s skibsophugningsforordning (forordning 1257/2013) gælder side om side med øvrige EU-regler og internationale regler om transport af affald. Forordningen stiller høje krav til, at skibe ophugges på godkendte faciliteter og at processer, materialelister og sporbarhed kan dokumenteres. Den praktiske konsekvens er, at rederier må sikre planlægning, klassifikation og korrekt håndtering af farlige stoffer gennem hele ophugningsforløbet.
Fra 26. juni 2025 træder Hong Kong-konventionen i kraft. Konventionen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at skibsophugning alene sker på værfter, der lever op til konventionens standarder. Kravene omfatter blandt andet en skibsophugningsplan for det enkelte fartøj, certificering af skibe samt design- og konstruktionskrav til nye skibe for at lette fremtidig genanvendelse.
Praktiske implikationer
Nationalt kan der kræves særskilte godkendelser ved håndtering af farligt materiale, og en tidlig risikovurdering er afgørende for at minimere miljø- og sikkerhedsrisici. Valg af værft bør ske med fokus på godkendelsesstatus, arbejdsmiljø, affaldsstrømme og dokumentation, herunder inventory over farlige materialer.
Kontraktsforholdet mellem rederi og værft bliver centralt for fordeling af ansvar og compliance. Aftalen bør tydeligt fastlægge krav til planlægning, rapportering og håndtering af affald samt sanktioner ved misligholdelse. Nedenfor er typiske punkter, der med fordel kan adresseres i aftalen:
- Krav om brug af godkendt værft og opfyldelse af EU-forordningen og Hong Kong-konventionen.
- Udarbejdelse og godkendelse af skibsophugningsplan og IHM med løbende opdatering.
- Dokumentation, auditrettigheder og sporbarhed for alle materialestrømme.
- Ansvarsfordeling, forsikring og erstatning ved miljøskader og sikkerhedshændelser.
