Erstatning for uberettiget varetægtsfængsling

Erstatning for uberettiget varetægtsfængsling

Højesteret fastholder, at godtgørelse for uberettiget varetægtsfængsling som udgangspunkt følger de administrative takster. Myndighedsfejl udløser ikke automatisk forhøjelse, og krav om tabt arbejdsfortjeneste blev afvist på grund af utilstrækkelig dokumentation.

Godtgørelse ved uberettiget frihedsberøvelse efter retsplejeloven § 1018 a

Højesteret fastslog i sag 80/2025, at en frifundet sigtet ikke havde krav på højere godtgørelse for ikke‑økonomisk skade end de administrativt fastsatte takster med den forhøjelse, som anklagemyndigheden allerede havde ydet. Trods langvarig varetægtsfængsling og alvorlig sigtelse forelå der ikke ganske særlige forhold, som kunne begrunde et yderligere tillæg.

Domstolen henviste til gældende praksis: Godtgørelsen efter retsplejeloven § 1018 a, stk. 1, fastsættes som udgangspunkt efter de årligt regulerede takster. Fravigelse forudsætter særlige omstændigheder, der knytter sig til den erstatningssøgendes situation under frihedsberøvelsen, herunder dokumenteret særligt ubehag eller konkrete følgevirkninger. Myndighedsfejl er som klart udgangspunkt ikke i sig selv tilstrækkelige.

Myndighedsfejl, ATK‑foto og betydning for takstniveauet

Under efterforskningen var politiet gjort opmærksom på, at en person på et ATK‑foto kunne være en anden end den sigtede, men oplysningen blev ikke rapporteret. Senere fremkom tvivl om identifikationen, og sigtede blev frifundet efter 466 dages frihedsberøvelse, heraf 9 dage i isolation.

Højesteret lagde vægt på den konkrete belastning for den frihedsberøvede, men fandt, at de begåede fejl ikke udgjorde sådanne særlige forhold, der i sig selv kunne løfte godtgørelsen over takstniveauet. Uden dokumentation for ekstraordinære følger ændrer efterforskningsfejl normalt ikke udgangspunktet.

Lær at løse andres konflikter på effektivt kursus i mediation

Læs mere her →

Beviskrav for tabt arbejdsfortjeneste og praktiske implikationer

Kravet om yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste blev ikke taget til følge, da der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for et større tab. Landsrettens resultat blev dermed stadfæstet.

For praktikere kan afgørelsen sammenfattes i følgende hovedpunkter:

  • Takstregimet i § 1018 a er hovedregel; afvigelser kræver særligt ubehag eller dokumenterede konsekvenser.
  • Myndighedsfejl under efterforskningen er normalt ikke selvstændigt grundlag for takstforhøjelse.
  • Tabt arbejdsfortjeneste forudsætter konkret og fyldestgørende dokumentation.
  • Se den anonymiserede højesteretsdom på domstol.dk og afgørelserne i Domsdatabasen.

Se Højesterets dom i sag 80/2025 på domstol.dk. Afgørelser fra underinstanserne findes i landsretten og byretten. Begge links er officielle kilder med fuld afgørelsestekst.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.