Højesteret fastholdt landsrettens fordeling af omkostninger ved isoleret bevisoptagelse i en byggesag med flere skønsindstævnte. Syn og skøn underbyggede fagfejl, og det kunne ikke udelukkes, at rekvirenten havde et krav. Kendelsen tydeliggør kriterier for omkostningsansvar.
Højesteret har stadfæstet landsrettens omkostningsafgørelse i en sag om isoleret bevisoptagelse vedrørende mangler ved en udvendig trappe. Retten fastslog, at en skønsindstævnt kan pålægges at betale omkostningerne, når syn og skøn understøtter, at der er begået fagfejl, og det ikke kan udelukkes, at rekvirenten har et krav.
Resultatet af syn og skøn blev anset for at støtte bygherrens synspunkter, og der var derfor ikke grundlag for at ændre fordelingen mellem flere skønsindstævnte. Afgørelsen tydeliggør kriterierne for omkostningsfordeling ved isoleret bevisoptagelse, særligt i byggesager med flere potentielt ansvarlige parter.
Se kendelsen BS-28455/2023-HJR på Højesterets hjemmeside: domstol.dk.
Søgeord
Sagsomkostninger,
Retspraksis,
Retsplejeloven,
Domstolene,
Civilproces,
Landsretten,
Højesteret,
Entrepriseret,
Byggesag,
Syn og skøn,
Bevisførelse,
årsagssammenhæng,
Culpa,
Omkostningsfordeling,
Procesøkonomi,
Skønserklæring,
Bygherre,
Skønsmand,
Kendelse,
Ansvarsvurdering,
Entreprenør,
Procesret,
Isoleret bevisoptagelse,
Mangelsansvar,
Omkostningsansvar,
Byggemangler,
Omkostningsafgørelse,
Skønsspørgsmål,
Faglig standard,
Fagfejl,
Skønsrekvirent,
Skønsindstævnte,
Trappekonstruktion,
Forudgående bevisoptagelse,
BS-28455/2023-HJR,
Udvendig trappe,
Bygningsskøn,
Flerpartssag,
Skønsmøder,
Entrepriseretlige tvister
Ledige stillinger
