Ved omdannelse fra personligt ejet landbrug til selskab ændres den personlige beskatning væsentligt. Som hovedaktionær udløser rådighed over stuehuset beskatning af fri bolig, ligesom andre naturaliegoder som fri jagt kan blive skattepligtige. Beskatningen sker af råderetten – ikke den faktiske brug – og opgøres efter standardiserede satser knyttet til ejendommens værdi, hvilket gør de nye ejendomsvurderinger centrale.
Beskatning af fri bolig og andre goder
Når boligen ejes af selskabet, beskattes hovedaktionæren af værdien af rådigheden. Det forudsætter et korrekt vurderingsgrundlag, hvor ejendomsvurderingsloven får stor betydning. Dokumentation for anvendelse, ombygninger og eventuelle særlige forhold bør samles tidligt.
Andre goder, herunder fri jagt, kan også omfattes som personalegoder. Det kræver systematik i værdiansættelsen og en klar skelnen mellem selskabets erhvervsmæssige brug og privat rådighed for at undgå efteropkrævninger.
Valg af beskatningsgrundlag og proces
Større investeringer i stuehuset eller hovedbygningen kan komplicere beregningsgrundlaget. Skattestyrelsens praksis er restriktiv, og det er vanskeligt at ændre en truffet ansættelse. Forberedelse og fyldestgørende belysning af sagen er derfor afgørende.
Overvejes omdannelse for at lette et kommende generationsskifte, bør skattepositioner, selskabsstruktur og dokumentationskrav gennemgås med rådgivere, så den valgte model kan bære ved den første skatteansættelse og i en eventuel klagesag.