Højesteret har fastslået, at gaver ydet få dage før dødsfald under bevidsthed om nært forestående død er dødslejegaver, der skal medregnes i boafgiftsgrundlaget. Kendelsen stadfæster skifterettens og landsrettens resultat.
Retsgrundlag og begrundelse
Efter boafgiftslovens § 1 betales boafgift af de værdier, afdøde efterlader sig. Højesteret udtalte, at bestemmelsen – i lyset af forarbejder og fast praksis – omfatter gaver, der er dødslejegaver efter arveloven, for at modvirke omgåelse af boafgiften.
Faktisk blev der den 2. august aftalt overførsler til seks børnebørn og to svigerbørn, svarende til de afgiftsfrie maksimumsbeløb, og samlet tæt på halvdelen af formuen. Plejehjemsjournalen viste, at B og familien var bekendt med den kritiske tilstand, og Højesteret lagde til grund, at døden var nært forestående. Gaverne blev derfor kvalificeret som dødslejegaver og skulle indgå i boafgiftsopgørelsen.
Praktiske implikationer
Afgørelsen tydeliggør, at senlivsgaver, der ydes i bevidsthed om nært forestående død, ikke kan anvendes til at reducere boafgift. Kvalifikationen beror på en samlet vurdering af helbred, timing, gavens størrelse og gavemodtagere.
Rådgivere bør sikre grundig dokumentation og vurdere, om dispositioner er livs- eller dødsdispositioner. Kendelsen giver et klart pejlemærke for boopgørelser og tvister om afgiftsgrundlaget. Læs kendelsen hos domstolene: Sag 21/2023.
