Københavns Byret har fastslået, at en cyklist var erstatningsansvarlig for en anden cyklists personskade efter et sammenstød under en overhaling bagfra, hvor skadevolder mistede balancen, da kæden faldt af. Ansvarsforsikringsselskabet havde afvist dækning med henvisning til hændeligt uheld, men retten fandt culpa og pålagde betaling af erstatning. Den beløbsmæssige opgørelse blev efterfølgende afsluttet ved forlig.
Retten og ansvarsgrundlaget
Retten lagde på baggrund af vidneforklaringer til grund, at adfærden var uagtsom og årsag til ulykken. At kæden faldt af under kraftig igangsætning fritog ikke for ansvar; indsigelsen om hændeligt uheld blev ikke taget til følge. Ansvarsgrundlaget var derfor culpa efter erstatningsansvarsloven og ikke objektivt ansvar.
Skadelidte opnåede ret til personskadeerstatning. De konkrete poster blev ikke fastsat af retten, da parterne indgik et forlig med skadevolderens ansvarsforsikringsselskab om den økonomiske afklaring.
Bevis og praktiske skridt
Forløbet viser, at uvildige vidner kan være afgørende for bevisvurderingen, også når forsikringsselskabet anfører utilstrækkelig dokumentation. Ved alvorlig personskade kan hurtig politianmeldelse styrke sagen, idet politiet registrerer hændelsesforløbet og afhører vidner.
Ved cykelulykker bør skadelidte sikre kontaktoplysninger på vidner, dokumentere skader og skadested, anmelde til politiet og egen forsikring samt søge tidlig juridisk rådgivning hos en specialist i personskade. Bemærk, at sammenstød mellem cyklister bedømmes efter culpa, mens motoransvar ved motorkøretøjer typisk er objektivt. Det påvirker både ansvarsplacering og opgørelse af poster som tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte og varigt mén.
