Forskellen mellem tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne er afgørende for både afgrænsning, beregning og dokumentation af krav efter en personskade. Førstnævnte dækker det midlertidige indkomsttab i afklaringsperioden, mens sidstnævnte angår det varige tab af indtjeningsevne og opgøres som et kapitalbeløb. Fejl i sondringen kan føre til betydelige økonomiske tab.
Afgrænsning mellem tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne
Tabt arbejdsfortjeneste kompenserer løn eller anden indkomst, som bortfalder efter skaden, så længe skadelidte er sygemeldt, i behandling, arbejdsprøvning eller kommunal afklaring. Efter erstatningsansvarsloven ydes posten indtil skadelidte kan arbejde igen, eller indtil erhvervsevnetabet med rimelighed kan vurderes.
Tab af erhvervsevne vedrører den varige nedsættelse af evnen til at skaffe indtægt og beror på en samlet vurdering af uddannelse, alder, erfaring og muligheder for omskoling eller genoptræning. Der ydes som udgangspunkt ikke erstatning under den lovfastsatte bagatelgrænse, jf. erstatningsansvarsloven på retsinformation.dk.
Dokumentation og fradrag ved tabt arbejdsfortjeneste
Kravet skal underbygges med præcis dokumentation for tabt indkomst og samtidige ydelser. Der foretages fradrag for løn under sygdom, sygedagpenge og andre dækninger af samme tab, hvorfor både brutto- og nettosituationen skal belyses.
Fejl opstår ofte, når forsikringsselskabet undervurderer indkomsten ved at se bort fra pensionsbidrag, faste tillæg, bonus, provision, overarbejde, feriepenge eller ferietillæg. For selvstændige er korrekt opgørelse af normal indtjening og tabets omfang særlig vigtig.
Typisk dokumentation omfatter:
- Lønsedler, årsopgørelse og kontoudtog for den relevante periode.
- Ansættelseskontrakt samt arbejdsgivererklæringer om løn, tillæg og fravær.
- Sygemeldinger og oplysninger om offentlige ydelser.
- For selvstændige: regnskaber, omsætningstal, kundeaftaler og dokumentation for tabte opgaver.
- Oplysninger om løn under sygdom, pension og øvrige personalegoder.
Beregning af erhvervsevnetab og typiske konflikter
Erstatning for tab af erhvervsevne fastsættes som et kapitalbeløb ud fra årsløn, erhvervsevnetabsprocent og en kapitaliseringsfaktor. Små ændringer i enten årslønnen eller procenten kan markant påvirke resultatet og bør kvalitetssikres.
Tvister opstår ofte i overgangen fra tabt arbejdsfortjeneste til erhvervsevnetab: Forsikringsselskabet kan anse arbejdsevnen for tilstrækkeligt afklaret, mens skadelidte henviser til igangværende behandling, arbejdsprøvning eller kommunal indsats. Uenighed ses også om realistiske omskolingsmuligheder og om indkomstnedgangen faktisk skyldes skaden.