Afgørelse og hovedpunkter
Østre Landsret stadfæstede domme i tre sambehandlede ankesager om indførsel af mere end 50 kopivarer fra en rejse til Tyrkiet. Landsretten fastslog, at mængden i sig selv dokumenterede erhvervsmæssig karakter og dermed varemærkekrænkelse, uanset forklaring om eget brug eller gaver.
Retten tillagde hverken en fremlagt kvittering eller en WhatsApp-korrespondance vægt, da beviserne ikke kunne afkræfte den kommercielle karakter, som fulgte af antallet af varer. Dermed blev Sø- og Handelsrettens resultat fastholdt.
Vederlag og omkostninger
Landsretten forhøjede vederlaget til en rettighedshaver (Moncler S.p.A.) til 30.000 kr. og understregede, at vederlag skal fastsættes under hensyn til afskrækkelse og forebyggelse efter retshåndhævelsesdirektivet (2004/48/EF) artikel 13. Fastsættelsen skete samlet på tværs af rettighedshavere for at sikre effektiv håndhævelse.
Sagsomkostningerne blev tildelt de vindende rettighedshavere med udgangspunkt i sagens karakter, værdi, omfang og fælles forhandling. Retten henviste til artikel 14 i retshåndhævelsesdirektivet og EU-Domstolens praksis i C-57/15 (United Video Properties) om, at en væsentlig og passende del af de rimelige omkostninger skal bæres af den tabende part.
Afgørelsen markerer, at stor mængde kopivarer kan være tilstrækkeligt til at statuere kommerciel import. Rejsende og forhandlere kan derfor ikke støtte ret på påstande om personligt brug eller gaver ved betydelige mængder. Læs Sø- og Handelsrettens dom her: domstol.fe1.tangora.com.
