Intressanta avgöranden och prövningstillstånd från första kvartalet 2026

Intressanta avgöranden och prövningstillstånd från första kvartalet 2026

Sveriges Højesteret præciserer bestemthedskrav for forbud med tvangsbøde, fastlægger leveringssted som værneting efter Bruxelles I ved varekøb og afklarer, hvornår optagelse af gæld i en boopgørelse afbryder forældelse for adressater som dødsbodeltagere.

Bestemthedskrav og reformatio in pejus ved forbud med tvangsbøde

Sveriges Højesteret behandlede et forbudsdomskompleks mellem svenske og tyske betonvirksomheder om brug af immaterialretligt beskyttede kendetegn. Underinstansen havde anvendt formuleringen "på sätt som skett" med henvisning til bilag, mens overinstansen fjernede både formuleringen og bilagshenvisningen af hensyn til klarhed. Højesteret fastslog, at et forbud skal være så klart, at adressaten uden tvivl forstår rækkevidden, og at et henvisningsbaseret forbud indebærer risiko for uklarhed.

Samtidig vurderede Højesteret, at bilagshenvisningen reelt indskrænkede forbuddet, og at fjernelsen derfor stillede de tyske selskaber ringere, selv om kun de havde anket. Det stred mod princippet om reformatio in pejus. Da underinstansernes afgørelser var uklare, blev dommene ophævet og sagen hjemvist til Patent- och marknadsdomstolen. Afgørelsen kan læses her.

Værneting og leveringssted efter Bruxelles I ved varekøb

I en tvist om køb af en byggestillads mellem et svensk og et polsk selskab afgjorde Højesteret, at Örebro tingsrätt havde domsmyndighed. Efter Bruxelles I-forordningen kan sager om kontrakter anlægges ved domstolen på opfyldelsesstedet, som ved varekøb er det sted, hvor varen fysisk overgives til køberen, og denne får faktisk rådighed.

Med henvisning til EU-Domstolens praksis afviste Højesteret, at overgivelsen til transportøren i afsendelseslandet kunne udgøre leveringsstedet. Da den faktiske overgivelse skete i Örebro, var opfyldelsesstedet dér, og svensk værneting forelå. Afgørelsen kan læses her.

Preskriptionsafbrydelse ved boopgørelse og adressatkreds

Højesteret tog stilling til, om optagelse af en gæld i en bouppteckning udgør et erkendende skridt, der afbryder forældelse. Et preskriptionsafbrydende erkendelse skal være rettet mod kreditor efter almindelige fortolkningsprincipper. En boopgørelse er ikke generelt adresseret til kreditorer.

Kun hvis kreditor tilhører den tiltænkte adressatkreds for boopgørelsen – f.eks. som dødsbodeltager eller efterarving – og gælden optages ubetinget, kan der lægges et bindende erkendelsessignal til grund med preskriptionsafbrydende virkning. Afgørelsen kan læses her.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere - og holder dig foran.