EU-Domstolen fastslår i C-106/22 Xella Magyarország, at nationale regler om screening af investeringer, der rammer indirekte tredjelandskontrol, ikke er omfattet af FDI-forordningen og derfor skal vurderes direkte efter etableringsfriheden i TEUF. Ungarns blokering af et internt opkøb blev anset som en restriktion, der kun kan opretholdes ved tvingende almene hensyn. En generel henvisning til forsyningssikkerhed var utilstrækkelig, da der ikke var påvist en virkelig og tilstrækkeligt alvorlig trussel.
EU-Domstolens afgørelse
Domstolen afgrænser forordning 2019/452 til direkte udenlandske investeringer. Når investoren kun indirekte kontrolleres fra et tredjeland, falder sagen uden for forordningen, medmindre der foreligger omgåelse. I stedet skal nationale indgreb vurderes efter TEUF’s etableringsregler, herunder krav om egnethed, nødvendighed og proportionalitet.
De ungarske regler udgjorde en restriktion, men begrundelsen opfyldte ikke tærsklen for tvingende almene hensyn. Myndigheder må dokumentere en konkret, alvorlig risiko og give en tilstrækkeligt udførlig begrundelse, der gør en effektiv prøvelse mulig. Afgørelsen kan læses på EUR-Lex..
Betydning for danske regler
Den danske investeringsscreeningslov omfatter også indirekte kontrolskifte og udgør dermed en potentiel restriktion af etableringsfriheden. Erhvervsstyrelsen skal derfor kunne påvise et tvingende alment hensyn og foretage en stringent proportionalitetsvurdering, samt levere en begrundelse, der kan efterprøves.
Hensyn til national sikkerhed og offentlig orden kan begrunde tilbageholdenhed med oplysninger, men Domstolens praksis skærper kravene til transparens og bevis for reel trussel. Parter i transaktioner med indirekte tredjelandsforbindelser bør planlægge dokumentation, adressere risici tidligt og indlægge tid til dialog med myndighederne. Læs dommen på EUR-Lex..
