Kampen om vingummibamserne: Hvornår kan man stifte en varemærkeret ved brug?

Kampen om vingummibamserne: Hvornår kan man stifte en varemærkeret ved brug?

Østre Landsret giver Rigo Trading varemærkeret til Haribos tredimensionelle vingummibamse via indarbejdelse. Dommen lægger vægt på markedsundersøgelser og afviser, at retten er fortabt ved degeneration. Afgørelsen skærper beskyttelsen af produktudformninger på konfekturemarkedet.

Østre Landsret anerkender varemærkeret til tredimensionel vingummibamse

Østre Landsret har tilsidesat tidligere afgørelser og fastslået, at Rigo Trading gennem Haribo-koncernen har stiftet varemærkeret til den tredimensionelle figur af den såkaldte Guldbamse ved brug. Landsretten fandt, at mærket – uanset manglende oprindeligt særpræg – har opnået tilstrækkeligt indarbejdet særpræg før ansøgningen om registrering, og at ansøgningen derfor ikke burde være blevet afslået.

Dommen ændrer afgørelser fra både Ankenævnet for Patenter og Varemærker og Sø- og Handelsretten, som havde vurderet, at bamsens form ikke adskilte sig tilstrækkeligt fra andre bamseformede konfektureprodukter på markedet. Med landsrettens resultat opnår Rigo endelig registrering og dermed eneret i Danmark til netop denne produktudformning.

Indarbejdelse og beviskrav

Udgangspunktet i varemærkeretten er, at et mærke skal have særpræg for at kunne registreres. Særpræg kan enten være oprindeligt eller opnået ved brug (indarbejdelse). Det afgørende kriterium er, om den relevante omsætningskreds opfatter udformningen som en angivelse af kommerciel oprindelse – altså at varen hidrører fra en bestemt virksomhed.

Landsretten lagde særlig vægt på omfattende dokumentation for langvarig brug og markedsføring samt markedsundersøgelser, der viste, at en betydelig del af omsætningskredsen forbinder netop denne udformning med én bestemt virksomhed. Undersøgelsernes resultater blev anset for udslagsgivende bevis for indarbejdet særpræg. Afgørelsen understreger, at solide, metodisk forsvarlige undersøgelser og samlet dokumentation om salg, markedsposition og branchekendskab ofte er nødvendige for at påvise brugsetableret varemærkeret til produktformer.

Degeneration og rækkevidde

Modparten gjorde gældende, at enhver varemærkeret var fortabt ved degeneration, fordi bamsefiguren i markedet er blevet en almindelig produktbetegnelse. Landsretten udtalte, at degeneration som udgangspunkt ikke finder anvendelse på tredimensionelle mærker, men bemærkede samtidig, at EU-Domstolen ikke endeligt har afklaret spørgsmålet. Selv hvis reglerne om degeneration antoges at gælde for 3D-mærker, var der ikke fremlagt tilstrækkeligt grundlag for at anse retten for ophørt i den konkrete sag.

Praktisk indebærer dommen, at producenter af lignende konfekturevarer må forholde sig til en styrket beskyttelse af produktudformningen. Risiko for forveksling eller efterligning kan fremover udløse håndhævelsestiltag. For virksomheder generelt illustrerer dommen to pointer: Registrering er den sikreste vej, når et mærke har eller kan opnå særpræg, og hvor der satses på indarbejdelse, bør der tidligt planlægges en dokumentationsstrategi med målrettede markedsundersøgelser og systematisk indsamling af beviser for brug og markedsposition.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.