Når en hovedmand går konkurs, ændres kautionistens hæftelse som udgangspunkt ikke. Kautionen er netop etableret for at sikre kreditors krav, hvis skyldneren ikke kan betale, og kreditor kan derfor fortsat rette sit krav mod kautionisten efter aftalens indhold. I konkursboet kan kreditor anmelde hele fordringen uanset eventuelle afdrag fra kautionisten, og kautionisten får først dividende af sit regreskrav, når kreditor er fuldt dækket. Kendskab til disse regler – og forskellen mellem begrænset og fuldstændig kaution – er afgørende for både långivere og virksomhedsledelser, der påtager sig eller kræver garantistillelse.
Retsgrundlag og nøglebegreber
Kaution i dansk ret er overvejende aftalebaseret og hviler på obligationsretlige principper om hæftelse og regres. Konkursloven fastsætter derimod de konkursretlige virkninger, herunder anmeldelse, dividenderet og omstødelse, når hovedmanden går konkurs.
For at sikre præcis kvalifikation af parternes rettigheder og forpligtelser er følgende centrale begreber anvendt i praksis:
- Hovedmand: den oprindelige debitor på den kautionssikrede gæld.
- Kautionist: den, der hæfter for hovedmandens forpligtelse over for kreditor.
- Kreditor/fordringshaver: den, som kravet tilkommer, typisk långiveren.
Kautionsformer og rækkevidde
Kaution kan aftales som begrænset eller fuldstændig. Ved begrænset kaution er hæftelsen afskåret efter beløb, procent eller til kreditors endelige tab, hvilket forudsætter, at kreditor først søger kravet endeligt konstateret hos hovedmanden. Ved fuldstændig kaution omfatter hæftelsen den fulde hovedfordring med sædvanlige renter og omkostninger; selvskyldnerkaution giver kreditor krav på betaling hos kautionisten, samtidig med at kravet kan forfølges mod hovedmanden.
Indfrier kautionisten kreditors krav, indtræder kautionisten i kreditors position via regres og kan kræve beløbet tilbage hos hovedmanden. Bliver hovedmandens betaling før konkurs omstødt, kan den oprindelige fordring – og dermed kautionsforpligtelsen – genopstå. Har kautionisten været frigjort som følge af en omstødelig disposition og kendte de relevante omstændigheder, kan boet kræve betaling; er kautionisten nærtstående, kan krav rejses uanset god tro.
Konkurs og dividende
Efter konkurslovens regler om solidarisk hæftelse kan kreditor anmelde hele sit krav i boet uanset afdrag fra kautionisten, jf. KL § 47. Kautionistens regreskrav får først dividende, når kreditor er dækket fuldt ud gennem boet og/eller betalinger fra kautionisten. Er der flere kautionister, fordeles dividenden mellem deres regreskrav indbyrdes.
Hvis kautionisten har indfriet hele kreditors krav, indtræder kautionisten i kreditors dividenderet efter KL § 99. Et praktisk eksempel: Har kreditor en fordring på 200.000, og kautionisten har betalt 100.000 før konkurs, beregnes dividenden af 200.000. Dækning tilfalder først kreditor; først derefter kan kautionistens regreskrav få dividende. Ordningen forhindrer, at samme fordring belaster boet flere gange.
