Østre Landsret har ophævet registreringen af varemærket Kokkedal Slot for hotel- og restaurationsydelser. Retten fandt, at betegnelsen mangler det nødvendige særpræg, og at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for indarbejdelse. Kokkedal Slot Copenhagen blev derfor frifundet for krænkelse, og modparten blev pålagt at betale betydelige sagsomkostninger.
Sagens baggrund
Sagen tog sin begyndelse i Sø- og Handelsretten som en konflikt mellem to slotshoteller i henholdsvis Nordjylland og Nordsjælland. Første instans fandt risiko for forveksling og begrænsede brugen af Kokkedal Slot som varemærke, selskabsnavn og domænenavn for ydelser vedrørende mad, drikke og midlertidig indkvartering.
Sagen blev anket, og Østre Landsret gjorde varemærkets gyldighed til det centrale spørgsmål. Hvis registreringen ikke kunne opretholdes, ville der ikke være grundlag for at statuere krænkelse.
Rettens vurdering af særpræg og indarbejdelse
Landsretten lagde til grund, at betegnelser med geografisk indhold som udgangspunkt er beskrivende og uden iboende særpræg. For at opnå beskyttelse kræves derfor indarbejdet særpræg, dvs. at tegnet gennem brug identificerer ydelsernes kommercielle oprindelse. Retten henviste til EU-Domstolens praksis på området.
Det fremlagte bevismateriale bar ikke denne bevisbyrde. En markedsundersøgelse viste, at Kokkedal Slot primært blev opfattet som en geografisk angivelse, og kendskabet til tegnet som kendetegn for hotel- og restaurantydelser var lavt. Artikler, annoncer og andet materiale dokumenterede ikke en konsekvent brug som varemærke. Registreringen blev derfor kendt ugyldig, og der forelå ikke krænkelse ved brugen af Kokkedal Slot Copenhagen.
Praktiske konsekvenser
Dommen skærper fokus på den høje dokumentationsstandard ved geografisk prægede betegnelser. Uden solid indarbejdelse risikerer sådanne tegn at mangle beskyttelse eller at blive ophævet ved prøvelse.
Virksomheder i hotel- og oplevelsesbranchen bør overveje at kombinere geografiske betegnelser med mere særprægede elementer og samtidig opbygge et systematisk bevisspor for kendetegnsbrug.
Ved indarbejdelse vægtes typisk følgende dokumentation:
- Intensitet og kontinuitet i brugen af tegnet som varemærke.
- Geografisk udstrækning af markedsføringen og kundekredsen.
- Varighed af brug over tid.
- Kendskabsundersøgelser, der viser kendetegnsfunktion.
