Dette ændrer fundamentalt, hvordan kuratorer kan udpeges i egenbegærte konkurser: Konkursrådet vil indføre faste kuratorpaneler ved alle skifteretter, skærpe habilitetskravene og begrænse skyldnerens mulighed for at pege på egen advokat. Målet er at mindske risikoen for hvidvask og anden økonomisk kriminalitet, som bl.a. TV2’s "Den sorte svane" har synliggjort. Justitsministeriet bad derfor rådet vurdere reglerne – og svaret er en pakke, der strammer både udvælgelse, kontrol og stemmeret.
Konkret lægges der op til: mere faste rammer for inhabilitet efter konkurslovens § 238, en landsdækkende ordning med faste kuratorer tilknyttet hver skifteret, skriftlig habilitetserklæring fra enhver kandidat, og en klar begrænsning af debitors adgang til at få sin egen advokat udpeget uden bred kreditoropbakning. Kreditorer skal fortsat have reel indflydelse, men skyldnerens greb om processen indsnævres.
Hvad betyder dette i praksis?
Stemmeretten på skiftesamlinger forbliver baseret på kravets størrelse, men snævres ind: krav fra nærtstående til skyldner, lønkrav fra ledelse og ansatte (medmindre en faglig organisation eller Lønmodtagernes Garantifond har indfriet kravet før konkurs), samt krav på vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator skal ikke give stemmeret. Det reducerer risikoen for fiktive eller interessefarvede stemmer. Spørg dig selv: Hvem i kreditorfeltet vil reelt have incitament og legitimitet til at påvirke valget?
Skyldnerens egen advokat kan kun blive kurator, hvis flertallet af de stemmeberettigede kreditorer, der møder, ønsker det. Dertil må en rådgiver, som i ikke ubetydeligt omfang har ydet bistand til skyldneren eller nærtstående inden for ét år før fristdagen, ikke udpeges – dog uden at ramme forsøg på samlet ordning de sidste tre måneder før fristdagen. Alle kandidater skal afgive en skriftlig redegørelse om omfang og karakter af tidligere rådgivning, så skifteretten kan vurdere (in)habilitet på et oplyst grundlag.
Centrale kriterier og proces
Rådet vil videreføre § 238’s principper om uafhængighed og upartiskhed, men supplere dem med klare tidsmæssige afskæringer og en dokumentationspligt. Skifteretterne skal udpege et passende antal faste kuratorer ud fra sagsmængden. Justitsministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om kvalifikationskrav, udpegningsprocedure og periodens længde. Kreditorernes stemmer vejer fortsat tungt, og skifteretten skal tilstræbe at vælge den kandidat med størst opbakning – nu på et mere robust grundlag.
For praktikere betyder den nye praksis, at kreditorstrategi og habilitetskontrol rykker endnu højere op på dagsordenen. Virksomheder skal nu overveje, hvordan de dokumenterer tidligere rådgivningsforhold, og rådgivere bør indrette interne procedurer til tidlig konfliktcheck og udfærdigelse af fyldestgørende habilitetserklæringer. Overvej også, hvordan kreditoropbakning kan sikres tidligt, når en udpegning er vigtig for sagens retning.
Ikrafttrædelsestidspunktet er uklart. Rådet forventer praktisk set først mulig ikrafttræden i første halvår 2026, fordi skifteretterne skal etablere og bemande faste paneler. Næste skridt er Folketingets behandling – bliver balancen mellem sikkerhed og fleksibilitet, mellem kreditorindflydelse og ensartethed, ramt rigtigt?