Kønsbalanceloven er trådt i kraft

Kønsbalanceloven er trådt i kraft

Kønsbalanceloven er trådt i kraft og pålægger større børsnoterede selskaber at sigte mod mindst 40 % af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. Manglende opfyldelse senest 30. juni 2026 udløser skærpede proceskrav, rapporteringspligt og mulighed for bødestraf.

Kønsbalanceloven er trådt i kraft og gælder for større børsnoterede aktieselskaber. Reglerne implementerer EU’s direktiv om en mere ligelig kønsfordeling i ledelsesorganer og introducerer et mål om mindst 40 % fra det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. Loven får virkning for regnskabsår, der starter 1. januar 2025 eller senere, og sætter en central tidsfrist til 30. juni 2026 for enten at nå måltallet eller at have etableret bestemte procedurer.

Anvendelsesområde og mål

Loven gælder for børsnoterede aktieselskaber med undtagelse af selskaber, som har færre end 250 medarbejdere og ikke overskrider de angivne omsætnings- eller balancegrænser. De omfattede selskaber er fritaget for de eksisterende danske regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i selskabsloven og den særlige regulering for finansielle virksomheder.

Måltallet er 40 % – eller det nærmeste tal under 49 %, der kan opnås afhængigt af bestyrelsens størrelse. Opfyldelsen opgøres for generalforsamlingsvalgte og medarbejdervalgte medlemmer hver for sig. Tilsvarende gælder for selskaber organiseret med tilsynsråd.

Proceskrav og fortrinsstilling

Hvis der ikke er opnået ligelig kønsfordeling senest den 30. juni 2026, skal selskabet fastsætte eller justere en proces for udvælgelse og indstilling af kandidater. Processen skal hvile på klare, neutralt formulerede og utvetydige kriterier, der muliggør en sammenlignende vurdering af kandidaternes kvalifikationer.

Er to kandidater af hver sit køn lige kvalificerede, skal den fra det underrepræsenterede køn gives forrang ved indstilling, medmindre tungtvejende retlige grunde taler for den anden kandidat. Forpligtelserne påhviler bestyrelsen ved valg af generalforsamlingsvalgte medlemmer og valgudvalget eller den udpegningsberettigede ved medarbejdervalg.

Næste ledelsesniveauer, sanktioner og rapportering

Udover bestyrelsen skal omfattede selskaber opstille måltal for det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer under bestyrelsen/tilsynsrådet, når der ikke er ligelig kønsfordeling. Bestyrelsen skal endvidere vedtage en politik, der beskriver tiltag til at øge andelen af det underrepræsenterede køn på disse niveauer.

Manglende opstilling af måltal eller undladelse af at iværksætte påkrævede foranstaltninger kan medføre bødestraf. En fravalgt kandidat fra det underrepræsenterede køn kan anlægge sag med påstand om, at forpligtelserne ikke er fulgt; dette kan føre til godtgørelse. For medarbejdervalgte medlemmer kan domstolene annullere udpegning, hvis forpligtelserne ikke er iagttaget, og dette ikke kan godtgøres af valgudvalget.

Selskaber omfattet af loven skal i årsrapporteringen redegøre for kønsfordelingen i det øverste ledelsesorgan og i direktionen. Hvis måltallene ikke er nået pr. 30. juni 2026, skal der oplyses herom med begrundelse. Erhvervsstyrelsen vil årligt offentliggøre en liste over selskaber, der har opnået ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan. Første gang måltal fastsættes, skal tidshorisonten senest være 30. juni 2026.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.