Kreditors rettigheder til sagsomkostninger ved betalingspåkrav i fogedretten

Kreditors rettigheder til sagsomkostninger ved betalingspåkrav i fogedretten

Kreditor kan få sagsomkostninger ved betalingspåkrav i fogedretten, når første påtegning foreligger. Efter retsplejelovens § 316 dækkes nødvendige udgifter og et rimeligt advokatsalær. Omkostningernes størrelse følger vejledende takster og påvirkes af hovedstol samt egen- eller fremmedinkasso.

Retsgrundlag og formål

Retsplejelovens § 316 regulerer, hvornår en part kan få dækket sagsomkostninger. Udgifter til advokatbistand erstattes med et rimeligt beløb, mens andre nødvendige udgifter – som dokumenter og vidner – som udgangspunkt dækkes fuldt ud. Ordningen skal både beskytte den vindende part mod unødige tab og forhindre, at taberen pålægges uforholdsmæssige omkostninger.

Betalingspåkrav i fogedretten giver kreditor en hurtig vej til tvangsfuldbyrdelse af ubestridte krav. Hvis kravets formelle og materielle betingelser er opfyldt, kan kreditor få tilkendt sagsomkostninger efter vejledende takster. Omkostningerne kan som udgangspunkt videreføres til debitor, men inden for rammerne af proportionalitet og rimelighed.

Betingelser for omkostninger ved betalingspåkrav

Retten til sagsomkostninger indtræder, når fogedretten foretager første påtegning af betalingspåkravet. Påtegningen forudsætter, at sagen er egnet til betalingspåkravsbehandling, og at de processuelle krav er opfyldt. Fra dette tidspunkt hæfter debitor for de tilkendte omkostninger.

Det er afgørende, at kreditor forbereder sagen omhyggeligt med klar dokumentation, så fogedretten kan konstatere kravets berettigelse uden tvivl. Mangelfulde bilag eller uklarheder forsinker påtegningen og kan undergrave omkostningsdækningen.

Følgende betingelser skal som udgangspunkt være opfyldt for første påtegning:

  • Debitor er i restance, dvs. har ikke betalt rettidigt.
  • Kravet er berettiget og korrekt dokumenteret.
  • Debitor har ikke protesteret eller rejst indsigelser mod kravet.

Rejses der indsigelser, kan sagen ikke påtegnes som betalingspåkrav på dette grundlag, og omkostningsfastsættelsen må i givet fald ske efter de almindelige regler på et senere trin i processen.

Takster og praktiske konsekvenser

Størrelsen af tilkendte omkostninger afhænger af, om inddrivelsen sker som egeninkasso eller fremmedinkasso, samt af sagens hovedstol. Ved fremmedinkasso anvendes vejledende takster for salær, og retsafgiften for betalingspåkrav lægges oveni det fastsatte beløb. Taksterne er vejledende, men danner et robust udgangspunkt for fogedrettens afgørelse.

Praktisk bør kreditor afklare, om fremmedinkasso er hensigtsmæssig i lyset af sagsværdi og kompleksitet, sikre fuldstændig dokumentation fra start og overvåge, om der indkommer indsigelser. En strømlinet inkassoproces øger sandsynligheden for hurtig første påtegning og effektiv omkostningsdækning.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.