L’easy har trukket sin sag mod en forbruger, og Resurs Bank har indgået forlig i en tilsvarende sag. Dermed falder muligheden for en retsafgørelse, der kunne have afklaret, om lån ydet uden tilstrækkelig kreditværdighedsvurdering kan tilsidesættes. Forbrugerombudsmanden var indtrådt på forbrugernes side og gjorde gældende, at lånene enten var ugyldige eller skulle tilsidesættes, fordi kreditgiverne ikke levede op til kreditaftaleloven § 7 c, og fordi aftalerne medførte eller forværrede overgældsætning.
Retlige rammer og retspraksis
Efter kreditaftaleloven § 7 c skal kreditgiver før aftaleindgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger og, om nødvendigt, søgning i relevante databaser. Bestemmelsen er ikke udtrykkeligt knyttet til ugyldighed, men manglende overholdelse kan efter omstændighederne føre til tilsidesættelse via aftalelovens § 36 og § 38 c om urimelige forbrugeraftaler. Disse regler giver domstolene mulighed for helt eller delvist at ændre eller tilsidesætte aftaler, når det vil være urimeligt at gøre dem gældende.
EU-Domstolen har i sag C-303/20 udtalt, at nationale domstole kan anvende regler om urimelige vilkår til at neutralisere kreditaftaler indgået i strid med pligten til kreditværdighedsvurdering. Denne fortolkning hænger sammen med, at § 7 c implementerer forbrugerkreditdirektivets artikel 8 og 23, som kræver effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner. Dansk praksis anerkender tilsidesættelse i særlige tilfælde, jf. Højesterets dom om privat kaution (UfR 2010.1628 H) og flere landsretsafgørelser, om end domstolene ofte har afvist, at betingelserne var opfyldt.
Sagens faktum i hovedtræk
I L’easy-sagen fik en forbruger tre højtforrentede lån inden for knap et år, hvor restgæld blev videreført i nye lån. Ifølge Forbrugerombudsmandens beregninger baseret på årsopgørelser var forbrugerens rådighedsbeløb negativt eller markant under et niveau, der muliggør en beskeden levefod, hvilket taler imod yderligere gældsætning uden forudgående grundig kreditvurdering.
I Resurs Bank-sagen vedrørte kravet seks lån ydet over flere år, hvor nye lån blev bevilget, før eksisterende var afviklet. Forbrugerombudsmandens beregninger viste et meget lavt – i perioder formentlig negativt – rådighedsbeløb. Begge sager illustrerer risikoen ved serievis udlån og forhøjelser uden opdatering af forbrugerens økonomiske oplysninger i strid med § 7 c, stk. 2.
Praktiske implikationer for kreditgivere
Selv om disse sager ikke fører til dom, skærper de fokus på dokumenterede kreditværdighedsvurderinger og håndtering af overgældsætning. Kreditgivere bør som minimum sikre systematisk indhentning og opdatering af relevante indkomst- og gældsdata og være særligt varsomme med forhøjelser og nye lån til kunder med udestående gæld:
- Indhent og dokumentér fyldestgørende økonomiske oplysninger og brug relevante databaser forud for kreditaftaler.
- Opdater kreditvurderingen ved væsentlige forhøjelser eller nye lån og vurder kundens faktiske rådighedsbeløb.
- Afvis eller begræns kredit, når vurderingen viser utilstrækkelig betalingsevne, særligt ved høj ÅOP og kumulerede restgældsforløb.
Manglende overholdelse kan udløse civilretlige sanktioner, herunder helt eller delvis tilsidesættelse af aftalen, samt regulatorisk kritik. For yderligere vejledning henvises til Forbrugerombudsmandens side om kreditværdighedsvurderinger, herunder praksis og vejledning (forbrugerombudsmanden.dk). Se også myndighedens pressemeddelelser om retssagen mellem Resurs Bank, Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden (22. marts 2024, 22. april 2024, 12. november 2024).
Ved vurdering af forbrugeres rådighedsbeløb kan minimumsbudgetter i gældssaneringsbekendtgørelsen give et relevant pejlemærke, jf. satser offentliggjort på retsinformation.dk, retsinformation.dk og retsinformation.dk. Danmarks Statistik tilbyder desuden baggrundstal om levevilkår og indkomst (dst.dk). Endelig vil den kommende implementering af det reviderede forbrugerkreditdirektiv med en styrket artikel 18 skærpe kravene til kreditværdighedsvurdering yderligere.