Landsskatteretten har fastslået, at discjockeys engageret til enkeltstående arrangementer var selvstændige erhvervsdrivende. Virksomheden havde derfor ikke pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlagene, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Afgørelsens hovedpointer
Skattestyrelsen havde pålagt indeholdelse, idet ydelserne blev anset som personligt arbejde i tjenesteforhold. Landsskatteretten lagde derimod vægt på, at ydelserne blev leveret pr. arrangement, at DJ’erne anvendte eget udstyr i et vist omfang, og at de ikke indgik i fast vagtplan eller modtog feriepenge.
Retten vurderede, at arbejdsydelserne ikke indgik som en løbende og integreret del af virksomhedens struktur og udbud. Vederlaget var derfor ikke løn i tjenesteforhold efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, og der forelå ingen indeholdelsespligt.
Kriterier for kvalifikation
Afgrænsningen mellem lønmodtager og selvstændig sker efter kriterierne i cirkulære nr. 129 om personskatteloven, pkt. B.3.1.1. Centrale momenter er bl.a. integration i virksomheden, instruktion og kontrol, økonomisk risiko samt anvendelse af egne hjælpemidler.
En samlet konkret vurdering er afgørende. Selv om honoraret beregnes som timesats, kan leverandøren være selvstændig, hvis de øvrige kriterier peger i den retning.
Grov uagtsomhed og frister
Ved ændring af ældre skatteansættelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3, kræves som udgangspunkt mindst grov uagtsomhed. Landsskatteretten har understreget, at kvalifikationen ikke er ukompliceret, hvilket taler imod at anlægge en streng culpa-vurdering.
Myndighederne skal derfor godtgøre, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. En forkert kvalifikation er ikke i sig selv tilstrækkelig.
