Et lovudkast til gennemførelse af EU’s reviderede forbrugerkreditdirektiv (2023/2225) lægger op til markante ændringer i både markedsføringsregler og kreditretlige krav. Særligt indgribende er en ny advarselspligt ved markedsføring af kredit og en indsnævring af BNPL-undtagelsen, sammen med skærpede krav til kreditvurdering, samtykke og styring i forbrugslånssektoren.
Markedsføring af kredit
Markedsføringsloven foreslås udvidet med en generel pligt til at markedsføre kredit rimeligt, klart og ikke-vildledende, uafhængigt af om adfærden har eller kan have væsentlig indflydelse på økonomiske beslutninger. Visse budskaber forbydes, herunder at kredit kan forbedre forbrugerens økonomi, at eksisterende gæld eller kreditoplysninger er uden betydning, eller at der lægges vægt på hurtighed og lethed ved optagelse.
Desuden indføres en udtrykkelig advarselspligt: markedsføring skal fremhæve, at det koster penge at låne. Ifølge bemærkningerne gælder dette også for rentefri og omkostningsfrie kreditter, dog med mulighed for præcisering om, at omkostninger kun opstår ved misligholdelse. Samtidig skærpes kravene til standardinformation, herunder repræsentativt eksempel, som skal tilpasses mediet og fremstå tydeligt.
Kreditaftaleloven – fra forudgående oplysninger til løbende drift
Undtagelsen for køb-nu-betal-senere indsnævres: kun ordninger uden tredjepartsfinansiering, helt rente- og omkostningsfrie tilbagebetalinger (ud over lovlige rykker-/morarenter) og med betaling senest 50 dage falder uden for loven. Det vil bringe en større del af BNPL-markedet ind under reguleringen.
De prækontraktuelle oplysningskrav udvides og standardiseres, og forbrugeren får ret til at vælge varigt medium for oplysninger. Kravene til kreditværdighedsvurdering skærpes med fokus på forbrugerens interesse, verifikation af oplysninger samt dokumentations- og opbevaringspligt. Samtykke til kreditaftaler skal være aktivt, frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt; forudafkrydsede felter forbydes. Uanmodet kredit, ensidige kreditgrænseforhøjelser og nye overtræk uden forudgående anmodning og samtykke forbydes.
Efter aftaleindgåelse udvides indholdskravene, og forbrugeren skal underrettes rettidigt om renteændringer. Ved overtræk kræves mindst månedlige kontoudtog. Der indføres regler om koblingssalg og sammenbinding, et forbud mod diskrimination uden objektiv begrundelse samt en pligt til at udvise god forretningsskik. Kreditgivere skal etablere procedurer for tidlig identifikation af betalingsvanskeligheder og henvise til gældsrådgivning.
For at komme godt i gang bør virksomheder prioritere følgende tilpasninger:
- Revurdér kampagner og indfør den nye advarselspligt og standardoplysninger.
- Opdater kreditpolitikker, dataindsamling, verifikation og dokumentation i kreditvurderingen.
- Sikr aktivt samtykke og procedurer mod uanmodet kredit og automatiske grænseforhøjelser.
- Implementér varigt-medium-valg og rettidige kundemeddelelser om ændringer.
- Etabler processer for tidlig indsats ved betalingsvanskeligheder og henvisning.
Forbrugslånsvirksomheder, kreditformidlere og tidsplan
Kreditformidlere pålægges registrering hos Finanstilsynet før drift, med afvisningsmulighed ved manglende betingelser. Overgangsvis kan eksisterende formidlere fortsætte mod rettidig ansøgning. Der indføres kompetencekrav for medarbejdere og fit-and-proper-krav til ledelsen. Aflønningsregler må ikke skabe interessekonflikter eller afhænge af salgsmål, og der kræves aflønningspolitik for medarbejdere, der vurderer kreditværdighed.
Høringsfristen er fastsat, og ikrafttræden forventes den 20. november 2026, med visse regler gældende for løbende aftaler indgået før denne dato. Aktører bør derfor i god tid gennemgå markedsføring, kontrakter, systemer, procedurer og governance. Det bagvedliggende EU-direktiv kan tilgås her: EUR-Lex.
