Nye regler for udenlandsk arbejdskraft vedtaget

Nye regler for udenlandsk arbejdskraft vedtaget

Lovændringen forenkler brugen af fast track: forlængelse ved ophold op til 90 dage, ingen ny biometri ved genansøgning, udvidet jobskifteregel og lempede bankkontokrav. Virksomheder bør opdatere processer for at sikre compliance og undgå bøder.

Folketinget har vedtaget ændringer til udlændingeloven, der skal lette virksomhedernes adgang til international arbejdskraft. På fast track ordningens korttidsspor kan opholdstilladelser fremover forlænges, når den samlede tilstedeværelse i Danmark højst er 90 dage om året. Ved genansøgning bortfalder kravet om foreløbig tilladelse, nyt ID kontrol og fornyet biometri.

Jobskiftereglen udvides, så udenlandske ansatte kan påbegynde arbejde, mens en ny tilladelse behandles, ikke kun ved jobskifte, men også når opholdsgrundlaget ændres i samme stilling. Kravet om dansk bankkonto ophæves for fast track ordningen, bortset fra det supplerende beløbsspor; hvor kontokravet består, forlænges fristen fra 90 til 180 dage.

Virksomheder bør opdatere interne procedurer for onboarding, løn og dokumentation for at sikre compliance og undgå bøder. Reglerne træder i kraft 1. juli 2024.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.