Konkursrådet har fremlagt en betænkning med forslag til justering af reglerne om konkurskarantæne. Målet er at styrke kreditorbeskyttelsen, modvirke konkursrytteri og skabe mere forudsigelig praksis ved pålæg af karantæne.
Hovedpunkter i forslagene
Rådet vil tydeliggøre, hvornår ledelsesadfærd er så kritisabel, at karantæne er berettiget, og samtidig justere retsvirkninger og sagsforløb.
De centrale forslag kan sammenfattes således:
- Præcisering i konkursloven § 157 med en ikke-udtømmende liste over typetilfælde af groft uforsvarlig forretningsførelse, herunder væsentlige tilsidesættelser af skatte- og afgiftsregler, bogførings- og regnskabspligter, ikke-forretningsmæssige dispositioner til skade for kreditorerne, stråmandskonstruktion og uforsvarlig videreførelse af drift.
- Udvidelse af karantænens retsvirkning til også at omfatte ledelsesdeltagelse i virksomheder i udlandet.
- Graduering af karantæneperioden med mulighed for op til fem år i særligt grove tilfælde (i dag op til tre år).
- Hjemmel til forlig mellem kurator og ledelsesmedlem om karantænens længde, eksempelvis nedsættelse til ét år mod betaling til kreditorerne.
- Adgang til at pålægge karantæne i rekonstruktionssager med stadfæstet forslag, der indeholder tvangsakkord.
Adgang til registret
Betænkningen adresserer privates adgang til konkurskarantæneregisteret. Rådet skitserer fire modeller og peger på en anmodningsbaseret model som den mest smidige, hvor oplysninger udleveres efter forespørgsel.
I dag har kun visse offentlige myndigheder adgang. Et eventuelt udvidet indblik skal afveje transparens mod hensynet til berørte personers retssikkerhed.
Videre proces
Betænkningen er sendt i offentlig høring, og de politiske drøftelser vil afklare modelvalg og rækkevidde. Eventuelle lovændringer kan få betydning for ledelsesansvar, sagsførelse og kreditorers retsstilling.
Læs betænkningen hos Justitsministeriet: Betænkning om revision af konkurskarantænereglerne.
