Delvist ansvar i OW Bunker-sagen
Østre Landsret har pålagt den tidligere økonomidirektør i OW Bunker-koncernen og direktøren i datterselskabet Dynamic Oil Trading i Singapore at betale 200 mio. kr. i erstatning til konkursboet. Kapitalfonden, øvrige ledelses- og bestyrelsesmedlemmer, rådgiver og revisor blev frifundet. Ansvarspådragelsen knytter sig til et konkret samhandelsforhold med en bargeoperatør i Singapore, som skabte et betydeligt nettotilgodehavende og et væsentligt træk på koncernkreditten, der oversteg den risikoramme, den administrerende direktør havde godkendt.
Landsretten lagde vægt på økonomidirektørens kendskab til udviklingen og hans pligt til at sikre, at risiciene lå inden for de fastsatte rammer. Direktøren i datterselskabet var tilsvarende vidende om forholdene og var tidligere dømt for mandatsvig i relation hertil. Tabet blev opgjort med udgangspunkt i det kredittræk, samhandlen medførte. Kravet var procesmæssigt begrænset til 200 mio. kr.
Rettens begrundelse
Om handlen med oliederivater fandt retten, at koncernens risikopolitik var etableret ud fra legitime forretningsmæssige hensyn. Det blev ikke bevist, at rammerne var uforsvarlige, eller at de var overskredet i tiden op til konkursen. Der forelå derfor ikke erstatningsansvar i relation til derivathandlerne.
Retten fandt heller ikke grundlag for ansvar i forbindelse med koncerninterne udlodninger – herunder udlodningen til kapitalfonden – eller i relation til værdiansættelsen, som revisor havde medvirket til. De frifundne havde ikke fornødent kendskab til det konkrete samhandelsforhold i Singapore, og der var ikke påvist culpøse handlinger, som kunne begrunde ansvar.
Processtatus og betydning
Sagen (B-2633-17) har været sambehandlet med flere relaterede sager, herunder søgsmålet om prospektansvar. De øvrige sager blev hævet i slutningen af 2024 og begyndelsen af 2025, delvis efter forlig. Dommen er afsagt den 9. januar 2026.
Afgørelsen præciserer grænsen for ledelses- og rådgiveransvar i insolvenssager: Konkrete kendskabsforhold og tilsidesættelse af risikorammer kan udløse ansvar, mens domstolene udviser tilbageholdenhed over for at tilsidesætte forretningsmæssige skøn vedrørende risikopolitikker og udlodninger uden solid bevisførelse. For konkursboer understreges beviskravet til årsagssammenhæng og tab, hvilket i denne sag blev forankret i et dokumenterbart kredittræk, mens bredere påstande om derivatspekulation og udlodninger ikke bar bevisbyrden.
