EU-Parlamentet og Rådet har indgået politisk aftale om Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD). Direktivet pålægger store virksomheder at identificere, forebygge, standse og afhjælpe negative påvirkninger på menneskerettigheder og miljø i egne aktiviteter, datterselskaber og udvalgte dele af værdikæden. Aftalen indebærer skærpede styringskrav, mulig civilretlig erstatningspligt og administrative bøder baseret på omsætning.
Anvendelsesområde og pligter
De forventede tærskler omfatter EU-virksomheder over en vis størrelse samt visse ikke-EU-virksomheder med betydelig omsætning i EU. Den finansielle sektor er efter de politiske forhandlinger undtaget, og det er uafklaret, om særlige risikosektorer fortsat omfattes på lempeligere tærskler end øvrige. Den endelige lovtekst afklarer de præcise grænser og eventuelle overgangsordninger.
Pligterne omfatter etablering af robuste due diligence-processer og politikker, ledelsesmæssigt tilsyn samt handleplaner, der understøtter klimamål, herunder tilpasning til Paris-aftalen. Værdikædekravene dækker upstream-leverandører og visse downstream-led, som distribution og genbrug. Kan en forretningspartners skadelige indvirkninger ikke bringes til ophør, kan ophør af samarbejdet blive påkrævet.
Kontraktmæssige konsekvenser og ansvar
Selv virksomheder, der ikke direkte omfattes af CSDDD, vil mærke øget pres gennem kontrakter fra større kunder. Kontrakten bliver centralt styringsredskab til at indbygge krav om risikovurderinger, auditret, afhjælpning, rapportering og samarbejde ved fund af negative påvirkninger. Leverandørkodeks og flow-down-klausuler får øget betydning.
Direktivet forventes at åbne for civilretligt ansvar for manglende efterlevelse, mens bøder fastsættes ud fra omsætning. Bestyrelse og direktion får et eksplicit ansvar for at vedtage og overvåge due diligence-politikker og sikre, at relevante data fra berørte parter inddrages i beslutningsgrundlaget.
Virksomheder bør allerede nu overveje følgende praktiske skridt:
- Kortlægning af væsentlige risici i egne aktiviteter, datterselskaber og væsentlige leverandørled.
- Opdatering af skabeloner, leverandørkodeks og kontraktklausuler om audit, afhjælpning og ophør.
- Etablering af governance, ansvar og rapporteringslinjer for due diligence og opfølgning.
- Træning af indkøb, compliance og ledelse samt styrket leverandørdialog.
Implementering og forberedelse
Næste skridt er formel vedtagelse og offentliggørelse i EU Tidende, efterfulgt af implementering i medlemsstaterne inden for en nærmere fastsat frist. Virksomheder bør forvente nationale tilsynsbeføjelser og krav til dokumentation og offentlig redegørelse.
En tidlig gap-analyse, opdatering af compliance-programmer og justering af kontraktpraksis vil reducere risiko og lette tilpasningen. For mange vil det være nødvendigt at integrere due diligence i eksisterende kontrolrammer for ESG og leverandørstyring for at sikre effektiv og lovmedholdelig efterlevelse.
