Højesteret fastslog, at landsretten med rette kunne afvise en ankesag om ophævelse af samvær efter retsplejelovens § 368 a. Familieretten havde ophævet samværet mellem en mor og hendes barn, og landsretten afviste anken, fordi den ikke skønnedes at kunne føre til et andet resultat.
Med henvisning til praksis præciserede Højesteret, at ankeafvisning kun bør ske, hvis det er åbenbart, at udfaldet ikke vil ændre sig, hvis sagen rejser principielle spørgsmål, eller hvis den har særlig betydning for parterne. Sager om ophævelse af samvær har typisk en sådan vægt, og afvisning kan derfor kun ske ved særlige omstændigheder.
Efter en samlet vurdering – og i overensstemmelse med landsrettens begrundelse – fandt Højesteret, at disse særlige omstændigheder forelå, hvorfor afvisningen var berettiget i medfør af § 368 a. Læs kendelsen via Højesterets offentliggjorte udgave på domstol.dk.
