Højesteret præciserer beslaglæggelse ved vanvidskørsel
Højesteret har afsagt flere kendelser om beslaglæggelse af køretøjer brugt til vanvidskørsel, hvor køretøjerne var ejet af andre end føreren. Beslaglæggelse er et foreløbigt retsmiddel, og spørgsmålet var, om der – på det foreliggende grundlag – var tilstrækkelig udsigt til senere konfiskation i straffesagen mod føreren.
Efter færdselsloven er udgangspunktet konfiskation ved vanvidskørsel, også når ejeren er tredjemand. Undtagelse kræver, at indgrebet vil være uforholdsmæssigt. Højesteret fremhævede en samlet vurdering med vægt på ejerens mulighed for at forudse misbrug, den udviste agtpågivenhed og om ejeren har sikret sin økonomiske position, herunder om erstatningsadgang mod føreren giver tilstrækkelig dækning.
Kriterier og udfald
Højesteret tog udgangspunkt i forarbejderne og lagde vægt på, om det måtte anses for helt upåregneligt for ejeren, at bilen ville blive anvendt til vanvidskørsel. Tyngden lå på ejerens forhold, adfærd og dokumenterede kontroller.
Ved vurderingen pegede retten særligt på følgende momenter, som bør indgå i ejers og leasing- eller udlejers risikostyring:
- Forudsigelighed: Ejeren havde eller burde have kendskab til en nærliggende risiko for grov færdselskriminalitet.
- Agtpågivenhed: Rimelige foranstaltninger til at forebygge misbrug, herunder klare vilkår og identitets- og førerretskontrol.
- Økonomisk sikring: Depositum, forsikring, regresmuligheder og om erstatningskrav mod føreren er tilstrækkeligt.
- Driftsmæssige konsekvenser: Om indgrebet er særligt indgribende for erhvervsdrivende, der er afhængige af køretøjet.
I fem sager var konfiskation ikke uforholdsmæssig; beslaglæggelsen blev derfor opretholdt. Det gjaldt bl.a. to leasede biler – i én sag ved privat udlån og i en anden ved døgnudlejning – hvor indgrebet heller ikke var uproportionalt for leasingtagerne. I én sag, hvor leasingtageren var et fragtfirma med ansatte chauffører, fandt Højesteret derimod, at en konfiskation måtte antages at være uforholdsmæssig i lyset af virksomhedens nødvendige drift, dokumenteret agtpågivenhed og økonomiske konsekvenser.
Praktiske implikationer
Kendelserne understreger, at dokumenteret agtpågivenhed er central for tredjemandsejere, leasingselskaber og udlejere. Indfør skærpede kontraktvilkår om brug og førerkrav, gennemfør identitets- og førerretskontroller, og etabler mekanismer til regres og tabsbegrænsning.
Erhvervsdrivende, der anvender køretøjer som nødvendige driftsmidler, bør kunne påvise systematiske ansættelses- og tilsynsprocesser samt en konkret vurdering af potentielle tab ved indgreb. De anonymiserede kendelser kan læses hos Domstolene, bl.a. for sag 100/2021 og sag 13/2022.
