Højesteret fastlægger sagens værdi ved eksklusion
Højesteret præciserer, at en påstand om eksklusion af en andelshaver har sagens værdi 0 kr. ved omkostningsfastsættelsen. Begrunden er, at andelshaveren godt nok skal fraflytte og afstå sin andel, men samtidig modtager værdien af andelen. Efter retsafgiftsloven § 3 opgøres sagens værdi som nettoværdien af det krævede, når påstanden er betinget af en modydelse, og samme værdi anvendes som udgangspunkt ved sagsomkostninger.
Sagen angik alene omkostningerne for byretten, hvor A var frifundet. Byretten havde sat sagens værdi til et års boligafgift, men den tilgang blev tilsidesat. Højesteret slog fast, at grundlaget er nettoberegningen og dermed 0 kr.
Skøn over omkostninger og betydning for praksis
Med sagens værdi sat til nul skulle omkostningerne fastsættes skønsmæssigt ud fra resultatet, den økonomiske betydning og arbejdets omfang. Andelsværdien tillægges en vis vægt, fordi den afspejler parternes interesse, sagsførelsens ansvar og rådgiverens arbejdsbyrde. Efter en samlet vurdering blev A tilkendt 75.000 kr. i omkostninger for byretten inkl. moms.
Kendelsen viser, at omkostningsniveauet i eksklusionssager ikke kan afledes af en formel tvisteværdi, men må bero på et konkret skøn med nettoprincippet som udgangspunkt. Landsretten var nået til et andet resultat. Kendelsen kan læses hos domstolene: BS-45278/2022-HJR.
