Højesterets resultat og begrundelse
Højesteret har stadfæstet skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst i en transfer pricing-sag vedrørende koncerninterne ydelser mellem et moderselskab og dets datterselskaber. Retten lagde til grund, at forundersøgelser før etableringen af datterselskaber, performancegarantier samt tilknyttet knowhow havde selvstændig økonomisk værdi for datterselskaberne. En uafhængig part ville kræve løbende vederlag i form af overskudsandel, royalty eller lignende, og transaktionerne var derfor kontrollerede.
Højesteret fandt endvidere, at moderselskabets løbende ekspertbistand, der var afregnet til kostpris (timewriting), lå uden for, hvad uafhængige parter ville aftale. De omhandlede ydelser var tæt forbundne og skulle vurderes samlet. Da skatteyderen ikke havde godtgjort grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, blev korrektionen opretholdt, uanset at landsretten tidligere var nået til et andet resultat.
Praktiske konsekvenser
Dommen understreger, at koncerninterne bidrag af forundersøgelser, garantiforpligtelser og knowhow som udgangspunkt skal prisfastsættes på armslængdevilkår, og at kostprisafregning for ekspertydelser typisk ikke er tilstrækkelig. Når transaktioner er funktionelt sammenhængende, kan de bedømmes under ét.
Sagen bekræfter også den skærpede bevisbyrde for at få tilsidesat et skattemæssigt skøn. Skattepligtige bør sikre robust TP-dokumentation, herunder analyse af risiko, funktioner og immaterielle bidrag. Hele dommen kan læses hos Højesteret på domstol.dk: BS-15265/2022-HJR og BS-16812/2022-HJR. Landsrettens afgørelse kan findes i Domsdatabasen: BS-41574/2018-OLR.
