Audun Bondkall
Ylva Enquist (formerly Forsberg)
Axel Helle
Snæver definition af offentliggjort intern viden efter MAR art. 7 og art. 17
EU-Domstolen har fastslået, at intern viden først ophører med at være intern, når offentliggørelse sker efter udstederes procedurer i MAR artikel 17 og Kommissionens gennemførelsesforordning 2016/1055 artikel 2. En rettet meddelelse til en begrænset kreds, fx deltagere i en udbudsproces, er ikke en ikke-diskriminerende offentliggørelse. Modtagere af sådan selektiv information kan derfor blive insiders, hvis oplysningerne er kursrelevante for et børsnoteret selskab. Se dommen her: EU-Domstolen.
Domstolen lægger vægt på ensartet anvendelse af EU-retten og en autonom fortolkning af udtrykket “er gjort offentlig”. Selvom artikel 7 ikke udtrykkeligt henviser til artikel 17, forankres vurderingen i udstederregimet for at sikre ligebehandling af investorer og effektiv markedsgennemsigtighed.
Spænding til ESMA og uklare tilfælde med tredjepartsoplysninger
Afgørelsen afviger fra ESMA’s Q&A, som anser information for offentliggjort uanset afsender og kanal, når den reelt er offentligt tilgængelig. ESMA’s position kan læses her: ESMA Q&A om MAR. Dommen behandler derimod ikke situationer, hvor kursrelevant information stammer fra tredjemand og aldrig offentliggøres af udstederen.
Det efterlader usikkerhed om “market cleansing” ved fx bud på selskabet, forskningsrapporter, myndigheders pressemeddelelser om tilsynsskridt eller hændelser som brand eller angreb, der bredt dækkes i medierne. Læst bogstaveligt kan handel være problematisk, indtil udstederen selv offentliggør efter artikel 17, hvilket kan aktualisere handelsophør.
Konsekvenser for udstedere, investorer og tilsyn
Udstedere bør styrke overvågning af eksterne begivenheder og etablere hurtige ad hoc-processer, så tredjepartsoplysninger med sandsynlig kursvirkning straks vurderes og eventuelt offentliggøres efter artikel 17. Selektiv kommunikation, særligt i udbudsforløb, bør undgås eller suppleres af rettidig selskabsmeddelelse, og insiderlister skal opdateres konsekvent.
Investorer og markedsdeltagere bør anlægge en konservativ tilgang, hvis kurspåvirkende viden ikke er offentliggjort via udstederen. Nationale myndigheder kan få behov for midlertidige handelsstop i gråzoner. Den endelige retsanvendelse afventer, hvordan Sveriges højesteret håndterer sagen i lyset af EU-Domstolens fortolkning.
