Skifteretten frifandt en tidligere direktør og eneejer for konkurskarantæne. Retten lagde vægt på, at konkursen primært skyldtes en arbejdskonflikt og et efterfølgende brud med selskabets største samarbejdspartner, hvilket udløste et markant afsætningssvigt. Disse ydre forhold kunne ikke tilskrives groft uforsvarlig forretningsførelse.
Rettens begrundelse
Efter konkursloven § 157 forudsætter konkurskarantæne groft uforsvarlig forretningsførelse. Konkursboet gjorde blandt andet gældende ulovlige eller omstødelige betalinger, manglende kapitalbeskyttelse, fortsat drift efter håbløshedstidspunktet, tilsidesættelse af skatte- og afgiftsregler samt manglende samarbejdsvillighed. Retten fandt imidlertid, at konkursens hovedårsag var tabet af nøglekunden som følge af arbejdskonflikten, hvilket førte til manglende betalingsevne over for kreditorer, herunder skattemyndighederne.
Retten præciserede, at eventuelle omstødelige dispositioner kan forfølges i en særskilt omstødelsessag, men de ændrede ikke vurderingen af, om der forelå groft uforsvarlig ledelse i karantænesagen. Afgørelsen understreger, at markante eksterne forstyrrelser i afsætningen ikke i sig selv udløser konkurskarantæne, og at bevisbyrden for uforsvarlig ledelse påhviler konkursboet.
