Lene Lindved Fruensgaard

Ny lov samler og præciserer reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ansatte kan ytre sig som privatpersoner uden ansættelsesretlige sanktioner for lovlige udtalelser, mens tavshedspligt og injurier fortsat begrænser. Myndigheder pålægges informationspligt.

Større virksomheder skal nu dokumentere S’et i ESG efter CSRD og årsregnskabsloven § 99 a. Klare DE&I-politikker og en GDPR-kompatibel whistleblowerordning er centrale greb. Fokus på implementering, måling og speak up-kultur gør indsatsen forankret i driften.

Selvstændige får fra 2026 bedre barselsvilkår: Dagpengene kan fremover beregnes efter tidligere lønindtægt fra før opstarten, og en ny bagatelgrænse tillader op til 3,5 timers ugentligt arbejde uden fradrag. Tiltaget styrker fleksibiliteten og fremmer kønsligestilling blandt iværksættere.

Kendelse præciserer, at undtagelsen for selvtilrettelæggere skal tolkes snævert: fleksibilitet er ikke nok uden fuld kontrol over arbejdstiden. Arbejdsgiver frifindes, fordi en lovlig 12-måneders referenceperiode i overenskomsten trækker gennemsnittet under 48 timer. Pligtig tidsregistrering skærper dokumentationskrav.

Kønsbalanceloven er trådt i kraft og gennemfører EU-direktiv 2022/2381 for børsnoterede A/S’er. Bestyrelser skal sigte mod ligelig kønsfordeling, virksomheder skal anvende objektive udvælgelseskriterier og rapportere fremdrift senest 30. juni 2026. Manglende efterlevelse kan medføre bøder.

Arbejdstilsynet får hjemmel til at standse arbejde på byggepladser ved gentagne arbejdsmiljøbrud, indtil forholdene er bragt i orden. Overtrædelse kan udløse høje bøder. Entreprenører bør styrke kontrol med underleverandører, kontraktklausuler og dokumentation for at minimere tids- og omkostningsrisici.

En gravid medarbejder fik medhold i Ligebehandlingsnævnet, efter at hendes tidsbegrænsede ansættelse ikke blev forlænget trods tidligere signaler om forlængelse. Nævnet fandt kønsdiskrimination og anvendte omvendt bevisbyrde. Arbejdsgiver blev pålagt 25.000 kr. i godtgørelse.