ESG-rapportering: S’et rykker ind i kerneforretningen
Under EU’s CSRD skal større virksomheder og børsnoterede selskaber fra regnskabsåret 2024 dokumentere bæredygtighed i årsrapporten efter årsregnskabsloven § 99 a, herunder det sociale S. S’et omfatter bl.a. arbejdsvilkår, ligebehandling, trivsel, sikkerhed og adgang til klagekanaler.
For mange er E og G længere fremme, mens S’et kræver en mere systematisk tilgang, forankret i HR og ledelse med klare mål, processer og data.
DE&I og whistleblower som praktiske løftestænger
Konkret kan S’et styrkes ved at vedtage og implementere DE&I-politikker, der modvirker diskrimination og giver rimelige tilpasninger, også for neurodivergente medarbejdere og personer med usynlige handicap. Politikkerne bør bygge på gældende ansættelses- og ligebehandlingsregler og være operationelle i personalepolitikker og ledelsespraksis.
Whistleblowerordninger øger gennemsigtighed og tillid. Virksomheder med mindst 50 ansatte er forpligtet efter EU-regler og dansk whistleblowerlov, men mindre virksomheder kan opnå væsentlige fordele ved frivillig indførelse. Ordningen skal designes i overensstemmelse med GDPR, herunder klare behandlingsgrundlag, dataminimering og fortrolighed.
Fra politik til adfærd
Nøglen er implementering. Start med en gap-analyse mod relevante ESRS-standarder, kortlæg væsentlige S-risici, fastsæt KPI’er og ansvar, og integrér tiltag i HR-processer for rekruttering, udvikling, sygefravær og arbejdsmiljø. Uddan interne ambassadører og skab en robust speak up-kultur.
Med løbende monitorering og dokumentation bliver ESG mere end rapportering; det reducerer risici, styrker rekruttering og fastholdelse og understøtter compliant og værdiskabende drift.
