Afgørelsens hovedpunkter
Østre Landsret fastslår, at den særlige beskyttelse efter whistleblowerloven kun indtræder, hvis en medarbejder indberetter via en intern eller ekstern whistleblowerordning eller foretager en lovlig offentliggørelse efter lovens regler. Klager sendt direkte til ledelsen udløser ikke beskyttelse. Landsretten fandt desuden, at en tjenestefritagelse med fuld løn i den konkrete sag var saglig, nødvendig og proportional og derfor ikke udgjorde en ulovlig repressalie. Byrettens dom blev stadfæstet.
Sagen vedrørte en kommunal specialkonsulent, der havde fremsendt en række omfattende klager til chefer og ledere. Medarbejderen anvendte ikke kommunens interne eller eksterne whistleblowerkanal og offentliggjorde heller ikke forholdene efter lovens regler. Kommunen tjenestefritog medarbejderen med løn for at skabe ro og afklare klagerne, hvilket retten anså for legitimt inden for rammerne af ledelsesretten og almindelige forvaltningsretlige principper.
Praktiske implikationer
For arbejdsgivere understreger dommen, at henvendelser uden om whistleblowerordningen kan håndteres efter de almindelige ansættelses- og forvaltningsretlige regler. Tjenestefritagelse kan være lovlig, hvis den er velbegrundet, proportional og dokumenteret, og hvis formålet er sagsoplysning og driftshensyn. Beslutninger bør ledsages af klar begrundelse og nøje proportionalitetsvurdering.
For medarbejdere er budskabet, at beskyttelse mod repressalier ikke følger af alvoren i kritikken, men af den valgte kanal. Ønskes whistleblowerlovens værn, skal indberetningen ske via de ordninger, loven foreskriver, eller ved en offentliggørelse, der opfylder lovens betingelser. Korrekt proces er afgørende for rettighedsbeskyttelsen.
