Afgørelsen
Ligebehandlingsnævnet fastslog, at en arbejdsgivers undladelse af at forlænge en tidsbegrænset ansættelse for en gravid medarbejder udgjorde kønsdiskrimination. Mailkorrespondance i september skabte en konkret forventning om forlængelse, og en sammenlignelig kollega fik faktisk forlænget sin kontrakt.
På den baggrund fandt nævnet, at der forelå en formodning for forskelsbehandling. Efter ligebehandlingsloven indebærer det omvendt bevisbyrde: Arbejdsgiveren skal godtgøre, at graviditet eller graviditetsbetinget sygefravær ikke indgik i beslutningen. Bevisbyrden blev ikke løftet, og medarbejderen tilkendtes 25.000 kr. i godtgørelse.
Praktiske konsekvenser
Afgørelsen bekræfter, at manglende forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse sidestilles med en negativ ansættelsesretlig disposition, der er omfattet af ligebehandlingsreglerne. Signalering af sandsynlig forlængelse skærper kravet til arbejdsgiverens dokumentation for saglige, graviditetsneutrale begrundelser.
Arbejdsgivere bør på forhånd fastlægge objektive kriterier for forlængelse og føre skriftlig dokumentation for vurderingen af midlertidigt ansatte. Graviditet og tilknyttet sygefravær må ikke indgå som direkte eller indirekte kriterier. Hvor der findes sammenlignelige medarbejdere, bør beslutninger kunne forklares konsistent og påvises uafhængige af køn. Robust sagsoplysning og klar intern proces reducerer risikoen for godtgørelsesansvar.
