Afgrænsning af beskyttet tro efter beskæftigelsesdirektivet
EU-Domstolen i sag C-522/24 fastslog, at modstand mod coronavaccination, begrundet i vurderinger af vacciners effektivitet, bivirkningsrisiko og myndigheders sundhedspolitik, er en personlig holdning og derfor ikke "religion eller tro" efter direktiv 2000/78/EF.
Domstolen præciserer, at begrebet tro fortsat fortolkes bredt, men kræver en religiøs, filosofisk eller åndelig overbevisning af en vis tyngde og sammenhæng. Det er ikke nok, at synspunktet er stærkt fastholdt eller personligt vigtigt.
Sondring mellem militært og civilt ansatte og direktivets rækkevidde
Sagen udsprang af italienske regler, som pålagde militært personale vaccinationspligt og førte til suspension uden løn. Den forskellige behandling mellem militært og civilt ansatte udgjorde ikke i sig selv forskelsbehandling efter direktivet, fordi sondringen ikke vedrørte et beskyttet kriterium.
Da den påberåbte overbevisning ikke var omfattet af "religion eller tro", kunne reglerne om indirekte forskelsbehandling heller ikke anvendes. Endvidere fandt EU-Chartret ikke anvendelse, fordi den nationale ordning ikke gennemførte EU-ret og derfor faldt uden for chartrets anvendelsesområde.
Udarbejder du lovforslag? Lær alle principperne på kurset ’Lovteknik’
Læs mere her →Konsekvenser for ansættelsesret og compliance
Dommen strammer den praktiske afgrænsning i sager, hvor medarbejdere henviser til personlige overbevisninger. Før en diskriminationsanalyse skal det klarlægges, om den påberåbte overbevisning overhovedet falder ind under et beskyttet kriterium:
- Identificér, om forholdet angår religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
- Vurder derefter, om der foreligger direkte eller indirekte forskelsbehandling mellem sammenlignelige personer.
- Undersøg til sidst eventuel saglig begrundelse og proportionalitet.
Afgørelsen giver dermed arbejdsgivere og domstole et klarere pejlemærke for at skelne mellem beskyttede overbevisninger og ikke-beskyttede politiske, videnskabelige eller sundhedspolitiske synspunkter i ansættelsesforhold.
