Arbejdsskadesikringsloven

Østre Landsret har pålagt Danish Crown erstatningsansvar for covid-19-smitte blandt tre produktionsmedarbejdere i Ringsted. Afgørelsen skærper kravet om forsvarligt arbejdsmiljø, målrettet instruktion og dokumenteret risikovurdering, når smitterisici opstår i tætte produktionsmiljøer.

Højesteret fastslår, at fleksjobbere med klar og varig indtægtsnedgang under 15 pct. kan tilkendes 15 pct. erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Krav under ca. 5 pct. anses som bagatelagtige. Dommen ændrer landsrettens resultat og skærper myndighedspraksis.

Vestre Landsret anerkender psykiske lidelser som erhvervsbetingede efter belastende arbejde på flere bosteder. Afgørelsen tilsidesætter Ankestyrelsens vurdering og fastslår, at kumulative belastninger og hele ansættelsesforløbet skal indgå i årsagsvurderingen for arbejdsskadesager.

Østre Landsret har i en udskilt delafgørelse pålagt et slagteri erstatningsansvar, efter at tre medarbejdere blev smittet med Covid-19 under et større udbrud i 2020. Retten lagde til grund, at smitten skete på arbejdspladsen, og at arbejdsgiveren ikke traf tilstrækkelige foranstaltninger.

Højesteret fastslår, at mistet efterlønspræmie ikke indgår ved fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten efter arbejdsskadesikringsloven. Præmien kan alene få betydning ved årslønsfastsættelsen. Afgørelsen bekræfter Ankestyrelsens praksis og tydeliggør snittet mellem evnetab og indkomstgrundlag.

Vestre Landsret pålagde en arbejdsgiver at betale ca. 166.000 kr. til en gravid medarbejder, fordi virksomheden ikke fik stoppet udbredt seksuel chikane på en byggeplads. Manglende undersøgelse og opfølgning udløste både godtgørelse efter ligebehandlingsloven og erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Højesteret får nu mulighed for at fastlægge, om en befordringsulykke er dækket af arbejdsskadesikringsloven, når medarbejderen kort før afgang har arbejdet hjemme. En landsret fraveg dækning trods dokumenteret forberedelse; Procesbevillingsnævnet har givet tredjeinstansbevilling.

Skader ved en virksomheds julefrokost kan være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvis festen er officiel og i arbejdsgiverens interesse. Arbejdsgiver skal anmelde rettidigt til AES, og der kan opstå selvstændigt culpaansvar efter erstatningsansvarsloven ved mangelfuld sikkerhed.

Østre Landsret anerkender et fald på vej efter kaffe som arbejdsskade under hjemmearbejde, selv om årsagen var usikker og en privat kasse indgik. Afgørelsen skærper fokus på klare instrukser om hjemmearbejdspladsen og dokumentation for arbejdsmiljø, mens sagen afventer Højesteret.

Østre Landsret fastslog, at en ansats hovedskade efter et frivilligt stræk i en løs stang i butikkens baglokale ikke er en arbejdsskade. Handlingens private karakter afskar dækning. Dommen understreger behovet for klare instrukser om udstyr med dobbelt anvendelse og aktiv risikostyring.

Lovprogrammet skærper kravet til kønsbalance i børsnoterede selskaber, styrker Arbejdstilsynets beføjelser på byggepladser og udvider RUT-krav mod illegal arbejdskraft. Samtidig forenkles sygedagpenge og ligestillingsindberetninger, og nye regler om arbejdstid på indre vandveje gennemføres.

Ankestyrelsen fastslår, at arbejdsskader i Danmark som udgangspunkt er omfattet af arbejdsskadesikringsloven – også når den tilskadekomne er tredjelandsstatsborger ansat af en udenlandsk arbejdsgiver. Afgørende er et tjenesteforhold i Danmark, ikke en formel kontrakt.

Højesteret slår fast, at et muligt krav om erhvervsevnetab ikke var forældet, fordi arbejdsskademyndighederne havde genoptaget sagen. Tillægsfristen løb fra Ankestyrelsens endelige afgørelse, og sagsanlæg i marts 2021 var derfor rettidigt.

Højesteret afviste en kommunes søgsmål mod AES’ mén-afgørelse som for sent efter passivitet. Gentagne påmindelser og udbetalt godtgørelse vejede tungt, selv om erhvervsevnetab først blev afgjort senere. Afgørelsen skærper kravet om hurtig indsigelse i arbejdsskadesager.

Uddannelsesgodtgørelse, femårs-beregning af årsløn og bredere intervaller for erhvervsevnetab ændrer arbejdsskadesystemet. Reformen indfører også søgsmålsfrister, voldsskadeforsikring og højere støtte til behandling, mens arbejdsgivers anmeldelsespligt består. Flere regler gælder fra 1. juli 2024.

Bekendtgørelse pålægger visse arbejdsgivere i social-, ældre-, sundheds- og undervisningssektoren at tegne voldsskadeforsikring og vejlede ansatte ved anmeldelse af arbejdsskader. Krav skal fremsættes inden to år, og forsikringen skal være etableret før 1. januar 2025.